Dansk Erhverv: Humanister er vigtige, men der uddannes alt for mange
(Foto: Dansk Erhverv/Pressefoto)
TEMADEBAT: Der optages for mange på de humanistiske uddannelser. Når det er sagt, så har humanisterne og deres kompetencer faktisk en vigtig plads i en digital tidsalder, skriver Mads Eriksen.
Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, medlem, Udvalg for bedre Universitetsuddannelser
Rapporten fra universitetsudvalget viser med al tydelighed, at det er med god grund, at humaniora fra tid til anden udstilles som universitetsuddannelsernes syge barn.
Men med den teknologiske udvikling, hvor rutinejobs overtages af teknologi, er der brug for humanistiske kompetencer i virksomhederne.
Den 12. marts udkom vi i universitetsudvalget med vores rapport, som både er en status på og forslag til fremtidens universitetsuddannelser.
Fra flere sider er rapporten blevet udlagt som endnu en gang humaniora-bashing. Men er det bashing at fremlægge fakta?
Burde det for eksempel ikke vække til bare en smule selvransagelse, at mens en samfundsvidenskabelig kandidat i gennemsnit giver et samfundsøkonomisk afkast på fire millioner kroner i forhold til en faglært, så giver en humanist i gennemsnit et afkast på en millioner kroner mindre end en faglært?
Nu skal alt ikke gøres op i penge, og uddannelserne bidrager naturligvis med viden, kultur med videre, som er svært at putte ind i et regneark.
Men det er altså begrænset, hvad det bidrager på både den personlige, samfundsmæssige eller kulturelle bundlinje at være en højtuddannet arbejdsløs.
Det er derfor overordentligt positivt, at en række studier med overledighed nu bliver reduceret, så der bliver en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
Humaniora kan give værdifuldt bidrag
Sandheden kan være en svær pille at sluge. Udvalgets rapport viser dog også, at humaniora kan blive ikke alene rask, men også give et virkelig værdifuldt bidrag til fremtidens samfund.
Vi står midt i en digital revolution, hvor flere og flere rutineopgaver overtages af teknologi. Det betyder, at fremtidens arbejdsopgaver kræver andre og mere menneskelige kompetencer.
Evner som sociale kompetencer, samarbejde og kritisk sans bliver afgørende. Det er blandt andet vigtigt at forstå kunder og lave brugerrettede designs og så videre.
Mon ikke også Facebook i disse dage hyrer en humanist eller to til at sikre bedre sammenhæng mellem de teknologiske muligheder og samfundets krav til demokrati, gennemsigtighed og så videre?
Samtænkning af teknologi og humaniora har et stort potentiale. Der er allerede gode erfaringer med humanistiske bachelorer, der tager en kandidatuddannelse inden for it.
Det giver en spændende kombination, der netop favner nogle af de kompetencer, erhvervslivet står og mangler, og disse kombinationskandidater har en højere løn og beskæftigelse end gennemsnittet.
Det er således muligt at flytte en humanistisk bachelor fra bunden af statistikken til over middel via en relevant it-kandidatuddannelse.
Bundlinjen for universitetsudvalget har hele tiden været, at antallet af universitetskandidater i det private erhvervsliv skal fordobles de næste 15 år.
Vi mener fortsat, at der optages for mange på de humanistiske uddannelser, men når det er sagt, så har humanisterne og deres kompetencer en vigtig plads i en digital tidsalder.
Som et skib uden kaptajn?
Reissmann: Flere skal arbejde mellem bachelor og kandidaten
