Dansk Erhverv: Forskere er Venus – erhvervsledere er fra Mars
DEBAT: Innovationsfondens InnoBooster-program er et skridt i den rigtige retning i forsøget på at bygge bro mellem forskningsverden og erhvervslivet, men en erhvervsforsker-ordning kan bringe os endnu længere, skriver chefkonsulent i Dansk Erhverv, Louise Riisgaard.
Af Louise Riisgaard
Chefkonsulent, Dansk Erhverv
”Vi kommer fra den akademiske verden, og vi har gode kontakter der, men vi har ikke det naturlige netværk i erhvervslivet”. Så klart har direktør i Danmarks Innovationsfond, Peter Høngaard, formuleret sin udfordring.
Det er et problem, vi kan genkende i Dansk Erhverv. Langt de fleste af vores medlemmer er små og mellemstore virksomheder uden naturlig tilknytning til hverken forskningsverdenen eller det system, der skal bevilge dem penge til forskning og udvikling.
Det er et stort problem, for det afspejler en dyb kløft mellem et stærkt dansk forskningsmiljø i international verdensklasse og et erhvervsliv, der i en globaliseret og stærkt konkurrenceudsat verden har hårdt brug for ny viden.
Et skridt i den rigtige retning
Innovationsfonden har netop lanceret det nye InnoBooster-program, hvor 250 millioner kroner skal hjælpe virksomheder og iværksættere med at omsætte forskning til forretning. InnoBooster falder på et tørt sted, men initiativet kan ikke stå alene.
Det, vi stadig mangler, er en mulighed for, at universitetsforskere kan tage ophold i en virksomhed for her at hjælpe med at identificere og belyse forskningsrelevante problemstillinger, som tager direkte afsæt i virksomhedens behov.
Der ligger, med Peter Høngaards egne ord, en opgave i at give forskere og erhvervsfolk et fælles sprog, hvormed forskning kan løse virksomhedernes udfordringer, og hvormed både forskningsprojekter og universitetsuddannelser kan blive mere erhvervsrelevante.
Behov for erhvervsforskerordning
I Dansk Erhverv har vi med dette mål for øje indledt et samarbejde med Københavns Universitets humanistiske fakultet. Ambitionen er at sende humanistiske forskere ud i danske virksomheder, som er for små til at have en erhvervsPhD-studerende siddende i et treårigt uddannelsesforløb, og som ikke i sig selv har akademisk overskud til at sætte rammerne for et mere formelt universitetssamarbejde.
En af de virksomheder, vi har med i projektet, er Den Blå Planet, som har et stort behov for dybere indsigt i, hvad deres gæster får ud af deres besøg. Og hvad, der fører til, at de efterfølgende anbefaler planeten til venner og familie. Med andre ord: Hvad skaber – udover flotte fisk og smuk arkitektur - en god kundeoplevelse?
Gennem årelange studier af menneskelig adfærd og kognitive perceptioner er det noget, som humanister på Københavns Universitet har dyb indsigt i. Og det er da kun fornuftigt, at denne viden bliver oversat til et sprog, man kan forstå og omsætte til bundlinje på Den Blå Planet.
I Dansk Erhverv ser vi gerne, at alle danske virksomheder gives mulighed for at få en forsker på besøg i en kortere eller længerevarende periode. Vi foreslår derfor, at Peter Høngaard etablerer en erhvervsforsker-ordning – i naturlig forlængelse af erhvervsPhD-uddannelsen og som et nyt værktøj, der kan supplere InnoBooster-programmet.
Aktør til ministeren: Tips til uddannelse for fattigrøve
Professionshøjskolerne: Klar til flere studerende
