Aktør til ministeren: Tips til uddannelse for fattigrøve
DEBAT: Det er muligt at spare i uddannelsessektoren og samtidig få en god og brugbar uddannelse, skriver administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing, og præsenterer tre konkrete forslag for ministeren.
Af Mariane Dissing
Adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Uddannelsesministeren og undervisningsministeren har meldt ud, at regeringen fra 2016 ønsker en årlig 2 %-besparelse på hele uddannelsesområdet, dog undtaget forskningsindsatsen, erhvervsgrunduddannelserne, de frie skoler m.m. Regeringen ønsker at anvende besparelserne til ”prioriterede områder og politiske indsatser”, som vil blive afsløret i regeringens forslag til finanslov.
Jeg mener som udgangspunkt, at det er fornuftigt, at den til enhver tid siddende regering holder et skarpt øje med, at de offentlige udgifter ikke løber løbsk. Som alle ved, har offentlige udgifter en iboende tendens til konstant stigning, hvis ikke regering og Folketing jævnligt griber ind.
På trods af betydningen af en veluddannet arbejdsstyrke, også for finanssektoren, synes jeg derfor det er rimeligt, at også uddannelsesinstitutionerne med jævne mellemrum reber sejlene og strammer op.
Jeg mener imidlertid også, at sådanne besparelser, som regeringen har meldt ud, ikke kan stå alene. De bør følges op af tiltag, som gør besparelserne smarte.
En tiltrængt taxameterreform
Der er for det første brug for, at besparelserne bliver suppleret med en taxameterreform. Den skal give uddannelsesinstitutionerne incitamenterne til at udmønte besparelserne i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Regeringen har da også i regeringsgrundlaget annonceret en reform af taxametersystemet, så det understøtter højere kvalitet og øget beskæftigelse. Så lad os få gang i den reform samtidig med besparelserne!
Et sådant taxametersystem bør sikre, at uddannelsesinstitutionerne helt naturligt regulerer optaget på de enkelte uddannelser i forhold til, hvor mange dimittender, de forventer at kunne afsætte på arbejdsmarkedet. Det bør også sikre, at de videregående uddannelser bliver bygget op, så de studerende opnår de kvalifikationer, som efterspørges hos aftagerne.
Det giver jo ingen mening, at visse uddannelser år efter år bliver ved med at pumpe dimittender ud i længerevarende ledighed. Det er spild af offentlige udgifter og ikke mindst de unges tid og kræfter. På disse uddannelser vil det absolut give god mening at hente de annoncerede besparelser på uddannelsesbudgettet.
Sammenhæng mellem politik og økonomi
Dernæst er der brug for, at regeringen ikke bare ukritisk kører grønthøsteren hen over hele uddannelsessektoren, men sammenholder besparelserne med de øvrige politiske prioriteringer. Ministrene peger jo selv på, at besparelserne skal anvendes til prioriterede områder.
Regeringen har for eksempel erklærede mål om, at 30 pct. af en årgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse, og at de videregående uddannelser skal have høj kvalitet og orienteres mod arbejdsmarkedets behov.
Så regeringen bør enten friholde alle de prioriterede uddannelsesområder for besparelsen eller lade de indhøstede midler flyde tilbage til disse prioriterede områder. Dermed kan vi opnå en fornuftig sammenhæng mellem politik og økonomi!
Anerkend private uddannelser
Endelig er der brug for, at regeringen benytter lejligheden til i langt højere grad at udnytte de private uddannelser, som store dele af arbejdsstyrken allerede har gennemført. Det bør først og fremmest ske ved, at Uddannelses- og Forskningsministeriet kortlægger, vurderer og i givet fald centralt anerkender de private videregående uddannelser i dette land som en del af det formelle uddannelsessystem ud fra samme kriterier og kvalitetskrav, som anvendes, når offentlige videregående uddannelser tildeles niveauer i kvalifikationsrammen og ECTS-point.
Ministeriet bør dernæst etablere en offentligt tilgængelig database over de anerkendte private videregående uddannelser, så interesserede medarbejdere, virksomheder og offentlige uddannelsesinstitutioner hurtigt kan få afklaret, hvad de svarer til i det offentlige uddannelsessystem.
Dermed vil man i langt højere grad end i dag kunne undgå dobbeltuddannelse og spild af private uddannelser i forbindelse med efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken i det offentlige uddannelsessystem. Det vil med andre ord give meget mere uddannelse for pengene. Det har vi især brug for, når der skal spares!
Kort sagt bør uddannelsesbesparelserne ledsages af de rette redskaber, de rette prioriteringer og intelligent udnyttelse af allerede tilegnede kompetencer. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. På samme måde bør regeringen nu sikre rammerne for, at vi selv i sparetider kan opretholde gode og brugbare uddannelser til gavn for de uddannelsessøgende, virksomhederne og samfundsøkonomien.
LA: Forskningsledelsen er overflødig
Dansk Erhverv: Forskere er Venus – erhvervsledere er fra Mars
