ATV: Mere retning og passion i fremtidsdebatten, tak

DEBAT: Debatten om Danmarks fremtid præges af stereotyper som vækst, velfærd, digitalisering og vidensamfund, men ingen taler om, hvad vi skal bruge det til. Hvor er visionerne, der kan begejstre kommende generationer, spørger Lia Leffland.

Af Lia Leffland
Akademidirektør ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Er der nogen, der har en defibrillator?

Jeg tror, at debatten om Danmarks fremtid er gået i stå.

Det er bemærkelsesværdigt, at vi skal 12 år tilbage, før vi sidst havde en seriøs debat om, hvad Danmarks rolle i verden skal være.

Det var dengang, Anders Fogh var statsminister, Storbritannien var med i EU, Kina var et lavtlønsland, Apple endnu ikke solgte telefoner, og daværende finansminister Thor Petersen konstaterede, at det gik så godt, at Danmark snart ejede hele verden.

Siden må det konstateres, at der er løbet meget vand under broen. Finanskrise, klimakrise og Brexit for blot at nævne nogle få ting. Samtidigt har den eksponentielle teknologiske udvikling sat sine tydelige aftryk på globaliseringen ved blandt andet at stikke en smartphone i hånden på beboere i selv de fjerneste – og fattigste – egne af verden.

I dag er den amerikanske tech-gigant Apple ikke alene begyndt at udvikle mobiltelefoner. Apple har siden 2006 været med til at disrupte mobiltelefonmarkedet med smartphones og er i dag – i 2018 – selv ved at blive ”disruptet” af en ny generation AI-smartphones fra Kina.

Kina snart i front
Det seneste år er den kinesiske tech-gigant Huawei således stormet forbi Apple som verdens andenstørste producent af smartphones, og Huawei står – ifølge selskabets egen vurdering – for at blive verdens største smartphoneproducent – foran koreanske Samsung – i løbet af næste år.

I øvrigt samtidigt med at Kinas forskningsbudget, ifølge USA’s National Science Board, står til at overhale USA’s. Et målrettet skridt på det kinesiske etpartistyres vej til at gøre Kina til verdens største og mest innovative økonomi.

Så ”ja!” Vi har i den grad brug for at diskutere en ny globaliseringsstrategi for Danmark, for verden ser i dag fuldstændig anderledes ud, end den gjorde for 12 år siden.

Teknologi og ikke mindst teknologiske valg betyder mere end nogensinde tidligere. Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde før og herunder ikke mindst en stillingtagen til, hvordan vi vil anvende teknologi til gavn for samfundet og mennesket og ikke kun til at skabe økonomisk vækst.

Hvordan teknologi og menneske fremover skal spille sammen, er fuldstændigt afgørende for vores fremtid, men desværre temmelig fraværende i den politiske debat.

Alle slynger om sig med stereotyper som vækst, velfærd, udlændingekvoter, digitalisering og vidensamfund, men ingen taler om, hvad vi skal bruge det til.

Hvor skal vi hen, du?
Det er bekymrende, al den stund vi nærmer os et folketingsvalg med stormskridt.

Det er netop nu, vi bør tage en passioneret debat om, hvor Danmark skal hen: Hvad er det for et samfund, vi gerne vil have om 10-15-20 år? Hvad skal vores rolle i verden være?

Der er behov for at formulere en positiv vision for, hvad vi styrer imod. En vision, som kan begejstre på tværs af generationer, motivere til handling for at indfri visionen og give unge en ledestjerne for deres valg – af såvel politikere som uddannelse.

I ATV er vi nemlig ikke i tvivl om, at uddannelse og viden er afgørende midler for at indfri en hvilken som helst vision, vi sætter os som samfund. For når teknologiske valg kommer til at betyde stadig mere, bliver det stadig vigtigere, at vi baserer vores valg på viden. Spørgsmålet er derfor ikke, om Danmark fortsat skal være et vidensamfund, som Fogh lagde op til for 12 år siden. Det er et spørgsmål om, hvilken type viden vi skal prioritere med vores begrænsede midler – og hvordan.

Det er det, vi bør debattere nu, hvpr Danmarks fremtid om føje uger sættes til debat.

Prioriter naturvidenskaben
I ATV har vi et godt bud på, hvad vi i hvert fald bør prioritere højere, end vi gør i dag.

Vi mener, at teknisk og naturvidenskabelig forskning samt uddannelse inden for STEM-fagene er afgørende for at forstå den eksponentielle teknologiske udvikling, der er godt i gang med at ændre den globale arbejdsdeling, ligesom vi ser teknologi som en vigtig del af løsningen på de enorme bæredygtighedsudfordringer, der blandt andet er beskrevet med FN’s 17 verdensmål.

Men vi mener også, at det er helt afgørende, at vi sikrer, at teknologien vitterligt kommer samfundet og individet til gode.

Det kræver kompetencesæt, der går på tværs af den tekniske- og samfundsvidenskabelige siloopdeling, der i dag præger vores vidensamfund. Og det er den debat, vi vil arbejde på at sætte på den politiske agenda til foråret.

Forrige artikel DM: Tiden er moden til ny globaliserings-strategi DM: Tiden er moden til ny globaliserings-strategi Næste artikel Medarbejdere på AAU: Rektors besparelser efterlader samfundsvidenskaben på falittens rand Medarbejdere på AAU: Rektors besparelser efterlader samfundsvidenskaben på falittens rand