AMU: Der er et presserende behov for forskning indenfor voksenuddannelser
Der er behov for mere viden om, hvordan voksenuddannelse kan bidrage til produktionsgevinster, mere selvforsørgelse og bedre liv, skriver Lars Thore Jensen.
Den politiske opmærksomhed retter sig mod områder, hvor der investeres i forskning.
Det var derfor glædeligt, da der for et år siden blev indgået politisk forlig om forskningsreserven. I dette forlig blev der afsat 25 millioner til forskning inden for "Børn og unge", med det formål at styrke forskningsmiljøerne for erhvervsuddannelserne.
Der er et presserende behov for opdateret viden, der kan tiltrække flere unge til erhvervsskolerne. Arbejdsmarkedet efterspørger nye medarbejdere til at erstatte de store generationer af håndværkere, der nærmer sig pensionsalderen.
På samme måde som inden for børne- og ungeområdet mangler der også ny og opdateret viden om læring rettet mod voksenområdet.
Forskning på dette område bliver ofte behandlet som et appendiks til forskningen på ungdomsområdet. Inden for voksenområdet mangler der endda et dedikeret videnscenter, til trods for at der findes sådanne centre på mange andre områder under undervisningsministeriets ressort.
Voksenområdet kræver forskning
Tidligere fandtes der stærke forskningsmiljøer inden for voksenområdet på flere universiteter, men disse miljøer er næsten forsvundet.
Derfor mangler der ny viden om voksnes motivation og barrierer for læring, samt hvordan forskellige voksenuddannelsesprogrammer kan berige arbejdslivet.
Der er behov for aktionsforskning, der demonstrerer effekten af forskellige tilrettelæggelsesformer.
Voksenuddannelser skal kunne gennemføres samtidig med, at man har familie, bolig og job. Denne balance er for mange voksne vanskelig.
Tilmed vælges voksenuddannelsen fra af de voksne, som har haft dårlige oplevelser tidligere i livet med skolegang og uddannelse.
Der mangler konkret evidensbaseret viden om, hvordan man kan uddanne de over tre millioner voksne, der allerede er på arbejdsmarkedet, til at håndtere den grønne omstilling, bæredygtighed, teknologisk digitalisering og automatisering, herunder kunstig intelligens.
Der er også behov for at forstå, hvordan voksne uden job bedre kan bidrage til deres egen forsørgelse eller livskvalitet.
Selvom kun en begrænset del af de offentlige uddannelsesudgifter anvendes på voksenområdet, nødvendiggør samfundets generelle omstillingspres uddannelse af voksne.
Den stigende pensionsalder understreger, at den ungdomsuddannelse, man oprindeligt kommer ind på arbejdsmarkedet med, ikke er tilstrækkelig for hele arbejdslivet.
Der er brug for opstart af ph.d.-projekter og øvrig forskning, der inddrager både dansk og udenlandsk empiri.
Potentielle bidragydere til denne forskning findes ikke kun på landets universiteter, men også på professionshøjskoler, erhvervsakademier, VUC'er, erhvervsskoler og AMU-centre.
Voksenområdet kræver forskere med kompetencer inden for pædagogik, psykologi, sociologi, politologi, økonomi og antropologi.
I et arbejdsmarked, hvor mennesker udgør den knappe ressource, er der behov for mere viden om, hvordan voksenuddannelse kan bidrage til produktionsgevinster, mere selvforsørgelse og bedre liv.{{toplink}}
SMVdanmark: Erhvervskandidatreformen har potentiale til at bringe AI ind hos SMV’erne
S-borgmestre i opråb: Det kan skade hele regionen, hvis RUC skal skære hvert syvende optag på bacheloren
