Tag tyren ved hornene, S-SF!
DEBAT: S-SF vil forbedre de videregående uddannelser, men finansieringen hænger i luften. Derfor bør S arbejde for et taxameterløft i forhandlingerne om globaliseringspuljen, mener tænketanken DEA.
Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i tænketanken DEA
S og SF's netop offentliggjorte finanslovsforslag rummer på uddannelsesområdet en række gode forslag, som DEA, tænketanken for forskning, uddannelse og innovation, mener bør følges op økonomisk ved de kommende globaliseringsforhandlinger.
S-SF vil løfte de videregående uddannelser gennem mere holdundervisning med færre studerende pr. hold. Samtidig vil S-SF sikre flere uddannelsespladser på universiteterne, så færre unge i fremtiden oplever at stå i samme situation som i år, hvor 8.000 unge måtte se drømmen om et universitetsstudie briste.
Pres fra større ungdomsårgange
Med voksende ungdomsårgange vil Danmark i perioden 2009 til 2017 opleve en stigning i antallet af unge mellem 19 og 24 år på 75.000 eller ca. 25 procent. Derfor er der alvorligt brug for ikke bare flere studiepladser, men også mere kvalitet i uddannelserne.
Sidste år offentliggjorde konsulentfirmaet McKinsey en rapport, der dokumenterede en voldsom underfinansiering af alle universitetsuddannelser, og selv om de såkaldte "tørre" fag i 2009 fik en økonomisk håndsrækning på 2.000 kr. pr. påbegyndt studerende, er det stadig et faktum, at alle danske universitetsuddannelser - fra humaniora og samfundsvidenskab til sundheds- og naturvidenskab - er økonomisk bagud på point i forhold til konkurrerende lande omkring os.
Forskningspenge dækker mankoen
Et forhold som også regeringens Vækstforum påpeger i denne uge, hvor det offentliggør sit bud på Danmarks ti største vækstudfordringer.
Dårligere uddannelsesvilkår går ud over danske studerende, det går ud over erhvervslivet, der aftager de færdige kandidater, og det går ud over dansk forskning, der via universiteternes basismidler, der i udgangspunktet er beregnet til forskning, må betale dele af mankoen for de underfinansierede videregående uddannelser.
Savner svar fra S-SF
Derfor glæder det DEA utroligt, at S-SF i deres alternative finanslovsforslag, vil forbedre universiteternes uddannelsesvilkår markant.
Hvordan de to oppositionspartier vil finansiere forbedringen, og med hvor meget, lader S og SF dog hænge i luften. Spørgsmålet er, om vi kan vente med svarene til S og SF, måske, på et tidspunkt kommer i regering?
DEA mener nej. Derfor opfordrer vi Socialdemokraterne til, allerede ved efterårets globaliseringsforhandlinger, at tage tyren ved hornene og arbejde for, at en stor del af globaliseringsmidlerne går til en forhøjelse af uddannelsestaxametrene for samtlige længerevarende videregående uddannelser.
Uddannelsernes tur
Forslaget vil givetvis virke provokerende på den del af forskningsverdenen, der hændervridende sidder og venter på fordelingen af næste års globaliseringsmidler. Men DEA mener, at det er på tide at anerkende, at det er universitetsuddannelsernes tur til en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning.
At lade en god del af dette års globaliseringsmidler være den første trædesten for en markant forøgelse af universiteternes uddannelsestaxametre vil desuden ikke bare være i pagt med S og SF's finanslovsforslag, men også med kerneformålet for globaliseringspuljen - at forøge Danmarks konkurrenceevne og skabe mere vækst gennem investering i viden, uddannelse og innovation.
Adm. direktør i tænketanken DEA
S og SF's netop offentliggjorte finanslovsforslag rummer på uddannelsesområdet en række gode forslag, som DEA, tænketanken for forskning, uddannelse og innovation, mener bør følges op økonomisk ved de kommende globaliseringsforhandlinger.
S-SF vil løfte de videregående uddannelser gennem mere holdundervisning med færre studerende pr. hold. Samtidig vil S-SF sikre flere uddannelsespladser på universiteterne, så færre unge i fremtiden oplever at stå i samme situation som i år, hvor 8.000 unge måtte se drømmen om et universitetsstudie briste.
Pres fra større ungdomsårgange
Med voksende ungdomsårgange vil Danmark i perioden 2009 til 2017 opleve en stigning i antallet af unge mellem 19 og 24 år på 75.000 eller ca. 25 procent. Derfor er der alvorligt brug for ikke bare flere studiepladser, men også mere kvalitet i uddannelserne.
Sidste år offentliggjorde konsulentfirmaet McKinsey en rapport, der dokumenterede en voldsom underfinansiering af alle universitetsuddannelser, og selv om de såkaldte "tørre" fag i 2009 fik en økonomisk håndsrækning på 2.000 kr. pr. påbegyndt studerende, er det stadig et faktum, at alle danske universitetsuddannelser - fra humaniora og samfundsvidenskab til sundheds- og naturvidenskab - er økonomisk bagud på point i forhold til konkurrerende lande omkring os.
Forskningspenge dækker mankoen
Et forhold som også regeringens Vækstforum påpeger i denne uge, hvor det offentliggør sit bud på Danmarks ti største vækstudfordringer.
Dårligere uddannelsesvilkår går ud over danske studerende, det går ud over erhvervslivet, der aftager de færdige kandidater, og det går ud over dansk forskning, der via universiteternes basismidler, der i udgangspunktet er beregnet til forskning, må betale dele af mankoen for de underfinansierede videregående uddannelser.
Savner svar fra S-SF
Derfor glæder det DEA utroligt, at S-SF i deres alternative finanslovsforslag, vil forbedre universiteternes uddannelsesvilkår markant.
Hvordan de to oppositionspartier vil finansiere forbedringen, og med hvor meget, lader S og SF dog hænge i luften. Spørgsmålet er, om vi kan vente med svarene til S og SF, måske, på et tidspunkt kommer i regering?
DEA mener nej. Derfor opfordrer vi Socialdemokraterne til, allerede ved efterårets globaliseringsforhandlinger, at tage tyren ved hornene og arbejde for, at en stor del af globaliseringsmidlerne går til en forhøjelse af uddannelsestaxametrene for samtlige længerevarende videregående uddannelser.
Uddannelsernes tur
Forslaget vil givetvis virke provokerende på den del af forskningsverdenen, der hændervridende sidder og venter på fordelingen af næste års globaliseringsmidler. Men DEA mener, at det er på tide at anerkende, at det er universitetsuddannelsernes tur til en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning.
At lade en god del af dette års globaliseringsmidler være den første trædesten for en markant forøgelse af universiteternes uddannelsestaxametre vil desuden ikke bare være i pagt med S og SF's finanslovsforslag, men også med kerneformålet for globaliseringspuljen - at forøge Danmarks konkurrenceevne og skabe mere vækst gennem investering i viden, uddannelse og innovation.
