SU-reform kan få utilsigtede konsekvenser

Af Erik Jylling
formand, AC
og Mikkel Zeuthen
formand, DSF

Vi nærmer os med hastige skridt forhandlingerne om en SU-reform. Regeringen begrunder sin reformiver på ungdomsområdet med, at SU-systemet skal motivere de studerende til at blive hurtigere færdige med deres uddannelser og dermed komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Vi er et foregangsland
Før SU-forhandlingerne begynder, vil vi gerne minde om, at begrundelsen for SU-systemet, er, at det ikke skal være økonomiske årsager, der forhindrer, at en ung person kan uddanne sig til det niveau, som evner og motivation rækker til. Og netop her kan vi godt tillade os at opfatte os som foregangsland: Vi ligger i top tre blandt OECD-landenes uddannelsesniveau, og vi ligger top to blandt OECD-landene med hensyn til at sikre, at unge, der starter på en videregående uddannelse, også fuldfører en.

At vi ligger så højt på de internationale sammenligninger kan i høj grad tilskrives SU-systemet, idet det ekstra SU-år giver den enkelte en økonomisk mulighed for at vende et negativt frafald fra en uddannelse til et positivt omvalg. 

Tendensen er klar
Vi vil også gerne henlede opmærksomheden på, at de studerende ved studiestart rent faktisk er blevet markant yngre gennem de seneste fem år. Trenden er således, at der er blevet klart færre ældre studiestartere på universitetsbacheloruddannelserne, dvs. studiestartere på 22 år og derover, mens gruppen af 19-20-21-årige er blevet markant flere. De yngre aldersgrupper er således vokset med hhv. 36, 28 og 13 pct., mens aldersgrupperne fra 22 år og opefter alle er blevet formindsket med mellem 5 og 39 pct.

Denne tendens kan dels forklares med, at de unge har indoptaget politikernes budskab om, at uddannelse ikke er et evighedsprojekt, men også skal have et jobperspektiv. Dels med de politiske tiltag, der inciterer til tidlig studiestart.

De studerende er altså yngre i dag ved studiestart. Der er samtidig begyndende tegn på, at vi kan se tendensen slå igennem på kandidatalderen, primært pga. de mange politiske tiltag fra 2007 og 2008, der har haft til hensigt at give universiteterne incitament til at få de studerende hurtigere igennem.

Risici ved reform
Det er i det lys, vi gerne vil advare mod utilsigtede følgevirkninger af bestræbelserne på at løse noget, der allerede går i den tilsigtede retning. De utilsigtede følger vil have alvorlige konsekvenser både på individ- og samfundsplan.

Der er mindst tre risici forbundet ved at gennemføre en SU-reform, der skal presse studerende hurtigere igennem studierne:

1) Nogle studerende vil blive langsommere. Hvis studerende løber tør for SU eller bliver skåret i grundbeløbet, vil mange blive nødt til at arbejde mere ved siden af studierne og dermed nedprioritere studierne. Det giver mening logisk set, og det var da også det svar, som mere end 90 pct. af de knap 5.000 studerende gav, der medvirkede i en survey gennemført af UngdomsAnalyseEnhed for DSF i maj 2010.

2) Andre vil falde fra. Der er også god grund til at antage, at gruppen af studerende, der aldrig gennemfører studiet, risikerer at blive større, hvis SU-perioden forkortes, da det kan være økonomisk uoverskueligt at færdiggøre et studie, når man løber tør for SU.

3) Nogle vil få mindre uddannelse. En tredje risiko, der er forbundet med en SU-reform som foreslået, er, at en gruppe, alt andet lige, vil afslutte uddannelsen på et lavere niveau end i dag. Det svækker den enkeltes udgangspunkt på arbejdsmarkedet, og samfundets vidensniveau i det hele taget.

Alle er enige om, at en højtuddannet arbejdsstyrke er det råstof, Danmark skal leve af. Vi vil derfor gerne appellere til de ansvarlige politikere om at være ekstra opmærksom på den uheldige signalværdi, der ligger i en forringelse af SU-systemet, ikke mindst over for den gruppe af unge, som vi gerne vil have til at uddanne sig. Sat på spidsen er det værd at overveje, mens tid er, om en SU-reform er klog, hvis konsekvensen bliver et lavere uddannelsesniveau? 

debat@altinget.dk