SF: Fleksibiliteten forsvandt i debatten

Af Annette Vilhelmsen (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Uddannelsesområdet har siden september været ramt af et dimensioneringsspøgelse. Et spøgelse, da det har været svært at gennemskue substansen i ministerens model, og hvad den helt præcis udtrykker.

Uddannelsesområdet er blevet udsat for teknokraters sprog og tænkning med det resultat, at begreber som kvalitet, inddragelse, relevans, sammenhæng, fleksibilitet med mere er fraværende i debatten. Jeg ser frem til, at den radikale uddannelsesminister vil gøre sin forgængers ord til sine, sådan som Morten Østergaard (R) erklærede kort tid efter, han blev minister: ”Slut med politisk kontrol af universiteterne. Opgør med detailstyring som var kendt fra den borgerlige regering. Mere selvregulering og mindre kontrol. Forpligtelse på at levere resultater.” Og ministeren var sikker på, at vi ville få bedre resultater, når ansvaret for de studerende kom tilbage til universiteterne.

Nej til konkurrencepulje
For SF er det vigtigt, at uddannelsesdebatten handler om mere end skiftende tekniske modeller. Vi deltager gerne i drøftelser, som tager udgangspunkt i den selvforvaltning, der bør finde sted på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Som SF’s uddannelses- og forskningsordfører hilser jeg en ny dagsorden, der har de studerende og underviserne i fokus, for uddannelserne varmt velkommen.

SF ønsker reel kvalitet, men bifalder ikke Kvalitetsudvalgets forslag om at bruge fem procent af midlerne fra taxameterpengene til at forbedre undervisningen på universiteterne via en konkurrencepulje. En sådan pulje skaber ikke nødvendigvis mere kvalitet, og desuden tages pengene jo fra uddannelsernes egne midler. Hvis uddannelserne skal konkurrere om at blive bevilliget flere midler for at forbedre kvaliteten, skaber det ulighed og ikke en ligelig fordeling af midler til kvalitet. 

Højere grundtilskud og færre taxameterpenge
SF vil give uddannelserne et højere grundtilskud til drift, undervisning, forskning med videre og færre taxameterpenge, da taxameterøkonomi ikke er det samme som mere kvalitet i undervisningen. Med et højere grundtilskud kan der planlægges i et længere perspektiv, fastansættes flere undervisere og dermed implementeres kvalitet på både undervisningsniveau, studieintensitet samt det faglige indhold på de forskellige uddannelser.

Kvalitetsudvalget fremhæver, hvor vigtigt det er for de studerendes engagement i deres studie, at de dagligt møder motiverede og kvalificerede undervisere. Vi ser alt for store forskelle på de studerendes studieaktivitet på de forskellige studier, og målet bør være, at alle når op på ECTS-standarden på 1.650 timer per år. Så nu afventer vi Kvalitetsudvalgets bud på en strategi for, at centraladministrationen og universiteterne sammen skal styrke kvaliteten.

Styrk fleksibiliteten mellem uddannelsesinstitutionerne
Det er altafgørende, at Kvalitetsudvalget yderligere diskuterer fleksibilitet i forhold til universiteter, professionsuddannelser og erhvervsakademier. Hvordan forholder Kvalitetsudvalget sig til professionsbachelorers mulighed for at tage en kandidatoverbygning og potentielt starte på en ph.d.?

Vores velfærdssamfund kræver mere forskning inden for socialområdet, undervisning og sundhed, så løsningerne kan optimeres. En lærerstuderende med en professionsbachelor i hånden skal have mulighed – på lige vilkår som retskravsbachelorer – at læse videre på en akademisk kandidatoverbygning. Et trist scenarie ville være, hvis lærerstuderende fremover frygter at vælge lærerseminaret, fordi der måske ikke er plads til dem på universitetet i tilfælde af, at de ønsker at specialisere sig.

Professionshøjskolerne bør kunne forske anvendelsesorienteret for at kunne bidrage til at udvikle samfundet. I SF ser vi gerne en styrkelse af denne fleksibilitet mellem uddannelsesinstitutionerne, også hvis det bedste alternativ i den nærmeste fremtid er at indføre masteruddannelser på erhvervsakademierne og professionsuddannelsesstederne. Dog må vi også se i øjne, at det er en betalingsuddannelse – og det medfører en ulighed i vores uddannelsessystem. Men flere ph.d.-studerende og mere forskning i velfærd bør prioriteres nu og her.

Det undrer mig, at hverken professionsuddannelserne eller erhvervsakademierne er repræsenteret i Kvalitetsudvalget.

debat@altinget.dk