Anerkendelse af forskere øger undervisningskvaliteten

Af Hanne Leth Andersen
Rektor ved RUC og uddannelsesforsker

Kvalitetsudvalget peger i sin nye rapport på, at de videregående uddannelsesinstitutioner er udsat for en lang række komplekse styringsmekanismer, når det gælder uddannelse, undervisning og eksamen. Meldingen er, at de snævre regler og den aktuelle detailstyring er en hæmsko for udvikling af kvalitet i undervisningen, fordi det begrænser ledelsesmulighederne på de enkelte institutioner.

Rapport sætter fokus på læring
Herudover er det tydeligt, at udvalget har lært noget af de pædagogiske eksperter, det har haft til rådighed. Rapporten sætter de studerendes læring i centrum og påpeger, at der er brug for mere feedback, samt at de studerende ud over fagligheden skal have generelle kompetencer og kunne koble teori og praksis. Udvalget har forventeligt en vis tendens til måling og kvantificering, men anbefalingerne er generelt i tråd med, hvad de fleste universiteter i forvejen har fokus på.

Det væsentlige er, at udvalget har politisk legitimitet, hvilket giver universiteterne mulighed for sammen at sætte fokus på kvaliteten i uddannelserne. Derfor kan uddannelsesfolk nu komme på banen og følge op med konkrete forslag. Der er ingen grund til at vente på, at politikerne laver nye detailreguleringer.

Mere prestige i undervisning
Et centralt punkt i udviklingen af kvalitet i uddannelse er, at undervisning anerkendes på linje med forskning, hvilket i dag er en sjældenhed, både når det gælder løn, karriere, synlighed og indflydelse. Studieledere får typisk langt mindre for deres arbejde end andre ledere, og deres ledelsesbeføjelser er minimale i forhold til opgavens omfang.

Undervisning vægtes mindre end forskning, om end der på de fleste universiteter gøres en del ud af at inddrage det, for eksempel i forbindelse med nyansættelser og medarbejderudviklingssamtaler. Men hvis ekspertisen i bedømmelsesudvalgene er forskning, og hvis institutlederen ikke er specifikt pædagogisk orienteret, har disse tiltag kun ringe effekt.

Kvalitetsudvalget peger på, at uddannelse skal spille en større rolle på universiteterne. Uddannelse er centralt for at sætte forskning i spil i samfundet, og mange anerkender i dag, at forskningens primære vej til virksomhederne går gennem kandidaterne – altså via de forskningsbaserede uddannelser.

Derfor skal både studieledere og institutledere klædes bedre på til at løfte deres pædagogiske lederskab med at tilrettelægge uddannelserne, udvikle undervisningsformer, der motiverer de unge, og eksamensformer, der skaber relevante kompetencer.

Uddannelse og forskning bør ligestilles
Forskerne skal kunne prioritere undervisning i perioder og få anerkendelse og karrieremuligheder ud af det. Undervisning og forskning skal kunne kobles på nye måder, og viden herom skal deles på tværs af fag og institutioner. Når Kvalitetsudvalget i den forbindelse foreslår en fælles pulje på en milliard kroner til udvikling af undervisning, kan det forstås som en symbolsk sidestilling af uddannelse og forskning. Men at finansieringen skulle kunne findes gennem de allerede sparsomme taxametermidler er utænkeligt, uden at kerneydelsen svækkes tilsvarende. Og så er intet opnået.

Hvis uddannelse for alvor skal anerkendes, kræver det en samlet strategi i forhold til forskernes ansættelsesforhold og karrieremuligheder. Derfor har Danske Universiteter i begyndelsen af det nye år sat anerkendelse af undervisning og uddannelse på den fælles dagsorden. Det er på tide, at undervisning og forskning får lige vilkår på universiteterne, til gavn for de studerende – og samfundet.

debat@altinget.dk