Wammen bliver ambassadør for globalt FN-program: Skal indsamle milliarder til uddannelse

Finansminister Nicolai Wammen skal over de næste to år være ambassadør for FN-fonden Education Cannot Wait (ECW), hvor han skal være med til at indsamle omtrent 10,5 milliarder kroner til uddannelse i kriseramte områder.

De næste to år skal finansminister Nicolai Wammen (S) forsøge at skrabe penge sammen til uddannelse for børn og unge, der er ramt af nødsituationer og langvarige kriser.

Det sker i hans nye rolle som ambassadør eller "global champion" for Education Cannot Wait (ECW), skriver FN-organisationen i en pressemeddelelse.

En rolle, som finansministeren "beæret" indtager, fortæller han.

"Alt for mange børn i udviklingslandene er ikke indskrevet i skolen og har ikke adgang til uddannelse. Vi skal give alle børn mulighed for at forandre deres liv og samfund ved at give dem den kvalitetsuddannelse, de fortjener," siger Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.

{{toplink}}

Opgaven lyder på at støtte organisationens mål om at indsamle 1,5 milliarder dollars, svarende til omtrent 10,5 milliarder kroner, over de næste to år, som skal nå ud til 20 millioner kriseramte børn, lyder det.

Education Cannot Wait (ECW) er FN's globale fond for at sikre uddannelse i lande ramt af nødsituationer og langvarige kriser.

Forrige artikel JP/Politikens Hus finder ny formand hos Politiken-Fonden JP/Politikens Hus finder ny formand hos Politiken-Fonden Næste artikel Advokat modtager hæderpris for sin kamp mod hvidvask Advokat modtager hæderpris for sin kamp mod hvidvask
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.