SF: Vores samfund risikerer at slå revner, hvis ikke forskningen prioriterer velfærd og klima

I Danmark følger vi Barcelona-målsætningen fra EU, hvortil det er målsat, at de offentlige forskningsmidler mindst skal udgøre mindst én procent af vores BNP.

Vi når muligvis målet, men regeringen betragter det som et loft, så vi rammer det altid præcist. I SF ser vi den ene procent som en absolut minimumsgrænse, ikke et loft. Offentlig investering i forskning er afgørende for at sikre vores bæredygtige udvikling og velfærd. Vi bør derfor stræbe efter at investere mere i forskning, for at kunne imødegå de udfordringer vi som samfund står overfor.

Spørgsmålet er dog om vi overhovedet lever op til denne målsætning og vores internationale forpligtelser. Vi mener, man skal se på, hvordan målsætningen gøres op, så vi sikrer, at der reelt afsættes mindst én procent. For vi er desværre bekymrede for at mange af de projekter, der i dag kategoriseres som forskning, ikke har noget med forskning at gøre.

Selvom disse projekter kan være værdifulde, bør de ikke tælle med som forskning, medmindre de opfylder OECD’s kriterier for hvad forskning er.

Innovation kan ikke stå alene

Vi mener desuden ikke, at EU-midler skal tælle med i den ene procent, ligesom forskningsreserven ikke skal blive mindre af, at man afsætter midler på andre ressortområder.

I dag står vi i en situation, hvor vi muligvis ikke engang lever op til målsætningen om at bruge minimum én procent af BNP på forskning. Vi ønsker derfor en undersøgelse af, om vi faktisk lever op til det mål.

SF mener desuden, at vi skal værne om forskningsfriheden. Der skal selvfølgelig være plads til grundforskning, men også skæve idéer. Vi støtter kampagnen "Sæt forskningen fri" og forslaget om en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed i Danmark og se på behovet for en revision af universitetsloven.

Udviklingen af vores samfund kan ikke alene bygge på innovation. Det er vigtigt, at alle dele af forskningen er stærke – hele vejen fra grundforskning til innovation. SF er dedikeret til at fremme principperne bag fri forskning, for at styrke Danmarks forskningsmiljø og fastholde vores position som et robust videnssamfund.

Vi risikerer at sakke bagud

En tredje udfordring vi står overfor, er den såkaldte "overhead-problemstilling" i forhold til finansiering af forskningen. Problemet består i, at fonde og virksomheder finansierer selve forskningen, mens universiteterne dækker omkostninger som lokaler og faciliteter, som går ud af det offentlige budget.

Vi er bekymrede for, at det skaber en ubalance mellem offentlig og privat finansiering. For det er vigtigt, at forskningen ikke bliver afhængig af private midler, og at vi ikke – uintentionelt – kommer til at skævvride balancen på grund af følgeomkostninger af den privatfinansierede forskning. Overordnet set er det dog positivt, at private aktører investerer i forskning. Det vigtige er bare, at der sikres en balance for at garantere, at der også bliver forsket i andet end de områder, der giver et øjeblikkeligt afkast.

{{toplink}}

For at robustgøre forskningssektoren, skal vi altså se nærmere på én-procents målsætningen, garantere forskningsfriheden og sikre den nødvendige balance mellem offentlig og privat støtte.

Dette er tiltag der kan være med til at sikre vores position som et robust videnssamfund. Det robuste videnssamfund er afgørende for at sikre, at vi kan løse de komplekse udfordringer, vi står overfor. Det giver os mulighed for at trække på viden og forskning for at blive grønnere, tackle klimaforandringerne, styrke vores velfærd og skabe lige muligheder.

Uden et solidt fundament af viden og uddannelse, risikerer vi at sakke bagud. Derfor skal vi prioritere at opbygge og vedligeholde vores videnssamfund, så det er beredt til at møde fremtidens udfordringer.

debat@altinget.dk