Regionsrådsformand og borgmester til Cepos: Klimakrisen kan ikke løses med regnemaskiner

Er kommunernes klimapolitik gal eller genial, spørger Altinget.

Det er et godt spørgsmål, fordi debatten om, hvordan vi møder klimaforandringerne på alle administrative niveauer, er tiltrængt. Men også fordi svaret er både nej, ja og begge dele. 

Den klimakatastrofe, hele det globale samfund står over for, er vel nærmest definitionen på et såkaldt vildt problem. Vi skal på rekordtid ændre den måde, vi lever på – og vi skal accelerere den måde, vi bedriver klimaindsatsen på i virksomheder, kommuner og regioner.

Det kræver helt nye tilgange. Eller en smule galskab, om man vil. Det opnår vi ikke, hvis klimapolitik kun er noget, der skal føres med transportøkonomiske regnemaskiner og fokus på kortsigtet overskud i de enkelte tiltag, som Cepos slog til lyd for her i debatten.

Derimod kræver det involvering af borgerne og virksomheder. 

Lokalsamfund, erhvervsliv og vidensinstitutioner skal med i kampen. Det kræver helhedsfokus med respekt for lokale forhold, og det kræver globalt udsyn. Eller sagt på en anden måde: det kræver handling i partnerskaber.

En effektiv platform

Det er netop grundlaget for arbejdet i Klimaalliancen (tidligere DK2020) mellem KL, regionerne, Realdania og Concito, hvor samtlige danske kommuner enten har eller er på vej til at få klimaplaner udformet efter bedste internationale praksis.

Det giver mening, fordi det sikrer, at forskellige perspektiver mødes. Dermed skaber det løsninger, der både har opbakning i den befolkning, der skal leve med dem, og som i et samfundsperspektiv giver langsigtet mening. Både klimafagligt, økonomisk og socialt. 

Med klimaforandringerne har kommunerne fået en meget konkret og tiltagende akut opgave. Der er vand, som skal håndteres, energi, der skal omstilles, og en masse andre ting, der skal håndteres, så borgerne også i fremtiden kan forsynes og leve i deres lokalsamfund.

Klimaalliancen bygger på en stærk decentral organisering, hvor kommunerne og regionerne er gået sammen lokalt for at styrke samarbejdet om reduktion af CO2-udledningerne og et klimarobust samfund.  

I Midtjylland er vi i region og kommuner gået sammen om et fælles sekretariat, KlimaMidt, der som en del af Klimaalliancen støtter kommunerne i arbejdet med at realisere konkrete tiltag i planerne.

Samarbejdet lokalt har eksisteret siden efteråret 2020, og det har vist sig at være en effektiv platform, hvor kommuner og region har kunnet nytænke og accelerere omstillingen ved at dele viden og finde løsninger i brede samarbejder. 

{{toplink}}

Nationale rammer for klimatilpasning

Med det nye KlimaMidt har kommunerne og regionen givet hinanden hånd på, at det samarbejde skal fortsætte de næste fem år med fokus på at understøtte kommunerne i deres implementering af klimaplanerne. Tilsvarende samarbejder er indgået i de fire øvrige regioner. 

Netop nu hvor kommunerne skal i gang med at omsætte deres klimaplaner til handling, er den stærke decentrale organisering vigtig, for det er her, man har fornemmelse for de lokale behov og samtidig kan sikre et tværgående og strategiske sigte på implementeringen.

Det er kommunal klimapolitik i stærke partnerskaber. Det giver genlyd både nationalt og globalt, og det skaber værdi for både borgerne og for den globale klimakamp.

Det betyder ikke, at der ikke også skal ses kritisk på den nationaløkonomiske effekt af konkrete lokale tiltag. I både regioner og kommuner ser vi frem til, at der udvikles nationale rammer for arbejdet med klimatilpasning og CO2-reduktion. 

Men selv om der sikkert kan findes eksempler på planlagte lokale klimatiltag, der ikke entydigt er geniale, så bliver det altså først for alvor galt, hvis de eksempler bruges til at fjerne fokus fra vigtigheden af lokalt forankrede partnerskaber i klimapolitikken. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk