Pernille Skipper vil være formand for stor detailvirksomhed

Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper er blevet indstillet som kandidat til formandsposten i en af Danmarks største detailvirksomheder.

Pernille Skipper er blevet indstillet til formandsposten i Coop. 

Det skriver detailvirksomheden i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

"Både Coops forretning og forening er inde i en stor forandringsproces. Jeg håber, at jeg med mit kandidatur kan bidrage til at styrke foreningen og få de stærke værdier bag Coop tydeligere ud til danskerne," siger Pernille Skipper.

Det er som formand for virksomhedens foreningsdel, som den tidligere politiske ordfører for Enhedlisten stiller op til.

"Det betyder nemlig noget, hvad vi putter i kurven, når vi handler. For vores klode, vores sundhed og fremtidige generationer. Hvis vi står sammen i et stærkt fællesskab, har vi mulighederne for at ændre på fremtiden," skriver Skipper på Facebook.

Den tidligere politiker og nuværende politiske kommentator indstilles blandt andet på baggrund af sin politiske erfaring og evne til at kommunikere klart og tydeligt, lyder det.

"Pernille Skipper har en solid indsigt i samfundsforhold og politik, og hun har en imponerende evne til at analysere og forstå komplekse udfordringer, samt formidle disse indsigter klart og effektivt. Hun vil uden tvivl være en stærk forbrugerstemme for Coops medlemmer," siger landsrådsformand for Coop, Niels Mayland. 

Den nuværende formand er Lasse Bolander. Den nye formand skal vælges på et landsråd 20. april.

{{toplink}}

Forrige artikel Glyptoteket får ny forskningschef Glyptoteket får ny forskningschef Næste artikel Senfølgelæger modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024 Senfølgelæger modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.