Rosa Lund og Alex Vanopslagh som duo: Her er de nominerede til Dialogprisen

Politikere fra Christiansborg, Bruxelles og Odsherred rådhus er nomineret til Folkemødets Dialogpris. Fire individer samt ét par er på dette års stemmeseddel.

De nominerede til Folkemødets Dialogpris er fundet, og det er nu muligt at stemme for den politiker, der bedst "forstår samtalens kunst". 

Det oplyser Foreningen Folkemødet og andre arrangører.

De nominerede er:

  • Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, og Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, nomineres for at gå på tværs af politiske skel og på Tiktok at udfordre fordomme om hinanden på en humoristisk måde, samtidig med at de fortæller og diskuterer politik og ideologi.
  • Bjørn Brandenborg, retsordfører for Socialdemokratiet, nomineres for sin tætte dialog med lokalmiljøet på Langeland og i Svendborg og dermed blive lokalsamfundets stemme på Christiansborg.
  • Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune, nomineres for at tage debatten til borgerne med sit ugentlige nyhedsbrev og tilstedeværelse på de sociale medier samt genoprettelsen af kommunens folkeoplysningsudvalg.
  • Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet nomineres for sit kontinuerligt arbejde for at udbrede kendskabet til EU og Europa-Parlamentet gennem talrige arrangementer, møder og samtaler.
  • Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet nomineres for sit evige engagement, der får ham til at stille sig til rådighed og gå i dialog med medier, befolkningen og sine kollegaer samt hans tid som enmandshær på Christiansborg.

Folkemødets Dialogpris uddeles hvert år til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten i det forgangne år samt under Folkemødet.

Den gives i et samarbejde mellem Dansk Folkeoplysnings Samråd, Foreningen Folkemødet, Lead Agency og Dansk Ungdoms Fællesråd lørdag aften på Folkemødet.

Blandt tidligere vindere er Maria Stærke (S), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Christina Krzyrosiak Hansen (S).

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere DR-vært bliver taleskriver i Miljøministeriet Tidligere DR-vært bliver taleskriver i Miljøministeriet Næste artikel Professor i arkæologi modtager Victor Albeck-prisen
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.