Ngo’er i fælles opråb: Husk verdens børn og unge, når klima-millionerne skal fordeles

Det er ikke for meget at sige, at klodens fremtid er på spil ved årets COP28.

Resultaterne af de igangværende diskussioner og aftaler om klimaet er afgørende for, hvordan vores – og især vores børns og børnebørns – liv vil forme sig i fremtiden.

Mange aktører står i kø for at vride og dreje diskussionerne i den retning, der tilgodeser deres interesser bedst. Men fælles for alle dem, der sidder på de magtfulde pladser, er, at de tilhører den voksne generation.

{{toplink}}

Vi ved imidlertid fra vores arbejde med verdens børn og unge, at de, der bliver ramt først og hårdest af klimakrisen og vejrrelaterede katastrofer, er børn og unge. Hvor klimakatastrofer rammer, er det ikke længere muligt at give børn og unge den uddannelse, tryghed, lægehjælp og mad, som de blandt andet har ret til ifølge FN's Børnekonvention. 

En børnerettighedskrise

Klimaforandringer er en stor barriere for børns og unges uddannelse, selvom uddannelse er helt afgørende for, at børn og unge senere kan blive selvforsørgende og bidrage positivt til samfundet og den grønne omstilling.

FN's globale fond for uddannelse i kriser, Education Cannot Wait, vurderer, at 62 millioner børn og unge i 27 lande siden 2020 har mistet adgangen til uddannelse på grund af klimaforandringer.

For os er der derfor ingen tvivl: Klimakrisen er en børnerettighedskrise.

Ifølge en rapport fra oktober 2023 påviser Unicef, at vejrrelaterede katastrofer de seneste seks år har drevet 43 millioner børn på flugt internt i 44 lande. I løbet af de næste 30 år forventes alene oversvømmelser af floder at fordrive 96 millioner børn fra deres hjem.

Mange steder som i Tuvalu i Stillehavet kæmper befolkningen for at holde havet fra at sluge deres lavtliggende ørige, og i mange lande på Afrikas Horn har det i årevis været tæt på umuligt at dyrke noget på grund af tørke.

Klimafond for tab og skader

De mange millioner børn og unge, der allerede er ramt af klimakrisens konsekvenser, skal have bygget deres fremtid op på ny.

Derfor var det positivt, at COP28 startede med at lande en aftale om en klimafond for tab og skader, som skal hjælpe de fattigere og mere sårbare lande med alle de tab og skader, som klimaforandringerne og de mange ekstreme klimakatastrofer har medført.

{{toplink}}

Nu venter det vigtige arbejde med at få fyldt fonden med penge fra de CO2-udledende lande, for en fond med håndører på kistebunden batter ikke – og behovet er eksorbitant stort.

Lige nu er behovet 500 milliarder dollars om året til udviklingslandene. Fra 2030 vil behovet fordobles og være steget til 1000 milliarder dollars – om året.

Disse penge skal vel at mærke være nye, da vi ikke kan udhule udviklingsbistanden. Det vil sige penge, der er tilføjet og ikke blot er omdirigeret fra andre tidligere planlagte udviklingsindsatser. Danmark har givet et markant bidrag til fonden for tab og skader, men pengene tages desværre fra udviklingsbistanden.

Tilgodese verdens børn

Og endelig mangler der stadig at blive taget hul på de vigtige diskussioner om, hvem der skal tilgodeses, når pengene fra tab og skade fonden skal fordeles.

For os er der ingen tvivl om hvilke principper, der skal navigeres efter:

Tab og Skade-fonden bør adressere den negative påvirkning af tab og skade på den nuværende og fremtidige generation af børn og unge ved at engagere dem i processen og sørge for, at midlerne netop kommer børn og unge til gode.

Det skal gøres ved inkorporere børns rettigheder som guidende princip og sikre investeringer i genopbygning af kritiske serviceydelser til børn og unge som eksempelvis uddannelse, sundhed, ernæring og beskyttelse.

Husk dette, når I arbejder videre på COP28. En sund og bæredygtig klode hænger uløseligt sammen med en sund og bæredygtig fremtidig generation. 

debat@altinget.dk