Københavns overborgmester bliver næstformand i internationalt klimanetværk

Sophie Hæstorp Andersen, der er overborgmester i Københavns Kommune, bliver en del af den øverste ledelse i klimanetværket C40, hvor hun vil dele klimaløsninger fra Danmarks hovedstad med resten af verden.

Sophie Hæstorp Andersen (S), der er overborgmester i Københavns Kommune, bliver næstformand i det internationale klimanetværk C40.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

”Erfaringerne har vist, at C40’s netværk, hvad end det handler om vandforbrug, udledning af spildevand eller energi, spiller en konkret rolle rundt om i verden, fordi byerne lærer af hinanden og de løsninger, som andre har udført i praksis,” udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

Hendes ambition er, at København skal blive kendt som en by, hvor bæredygtighed og livskvalitet går hånd i hånd. 

”Vi kommer ikke uden om at se på, hvordan vi kan reducere de forbrugsbaserede udledninger. Det kræver nye løsninger, hvor vi skal have københavnerne med,” udtaler hun.

Minister for udviklingssamarbejde og udviklingspolitik, Dan Jørgensen (S), er glad for udpegningen af Hæstorp Andersen som næstformand i C40: 

"Jeg er meget begejstret over, at Sophie Hæstorp Andersen træder ind i C40's ledelse. Det understreger Københavns klimaambitioner og viser samtidig, at også byer kan og bør være i frontlinjen for at opfylde Parisaftalens mål. Det er netop den type lokal handling, vi har brug for globalt, " udtaler hun til Danske Kommuner. 

Det internationale klimanetværk C40 består af knap 100 af verdens storbyer, der sammen bekæmper klimaudfordringerne. Sadiq Khan, der er borgmester i London, er i øjeblikket netværkets formand. 

 

Forrige artikel Berlingske-journalist vinder Advokatrådets Journalistpris Berlingske-journalist vinder Advokatrådets Journalistpris Næste artikel Tidligere taleskriver i Statsministeriet bliver chef i Erhvervsministeriet Tidligere taleskriver i Statsministeriet bliver chef i Erhvervsministeriet
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.