Direktør i Slots- og Kulturstyrelsen stopper

Direktør for styrelsen, der forvalter en række opgaver for blandt andet Medienævnet og landets slotte, stopper.

Efter mere end 20 år i Slots- og Kulturstyrelsen takker direktør Jesper Hermansen af for denne gang.

Det oplyser styrelsen på Linkedin.

"Det har været en stor fornøjelse og ære at stå i spidsen for en institution og gruppe af dedikerede og dygtige medarbejdere, der hver dag har arbejdet for at understøtte og udvikle kulturlivet og passe godt på kulturarven i Danmark," siger den afgående direktør.

Hermansen startede som direktør for styrelsen for ni år siden, da den stadig hed Kulturstyrelsen. Før da var han afdelingschef samme sted og har tidligere været underdirektør Miljøstyrelsen, hvor han sad i ti år.

"Jeg er nået frem til, at det for mig er tid til at prøve noget nyt, og jeg har derfor besluttet, at når min åremålskontrakt udløber i starten af 2024, vil jeg ikke søge min stilling igen," fortæller Hermansen. Han forlader direktørsposten torsdag 1. februar 2024.

Oven i den fremtidige ansættelse kan Slots- og Kulturstyrelsen se frem til, sammen med Kulturministeriets departement, at skulle spare i alt 23,2 millioner kroner hen over de næste fire år som led i regeringens ambition om at nedbringe antallet af embedsfolk i staten.

{{toplink}}

Forrige artikel Aktivist, sanger, filmmager og safe space-grundlægger er årets modtagere af nordisk pioner pris Aktivist, sanger, filmmager og safe space-grundlægger er årets modtagere af nordisk pioner pris Næste artikel Forfatter Stine Askov modtager Ragna Sidén og Vagn Clausens Fonds Dansk Litteraturpris
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.