Dokument afslører: Her er de sociale indsatser, der risikerer at blive beskåret i nyt sparekatalog

Socialforvaltningen i Københavns Kommune skal spare 85 millioner næste år, og derfor har forvaltningen lavet et sparekatalog, som politikerne skal tage stilling. Se listen over, hvilke sociale tiltag der foreslås besparelser på her. 

Der er store besparelser på vej på socialområdet i København næste år. 

I alt skal der findes besparelser på 85 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til.  

Derfor har forvaltningen udarbejdet et besparelseskatalog med forslag til besparelser for 100 millioner kroner.  

Det er ud fra dette katalog, politikerne skal tage stilling til, hvilke indsatser, der skal bestå, og hvilke der skal beskæres.  

Der er dog også den mulighed, at politikerne i stedet finder pengene gennem en såkaldt grønthøster-besparelse, der vil ramme bredt på Socialforvaltningens område.  

Altinget er kommet i besiddelse af sparekataloget, og du kan læse hvilke indsatser, der foreslås besparelser på, her. 

Administrative besparelser:  

Administrative besparelser på tværs af alle administrative enheder i Socialforvaltningen (8,4 millioner kroner) 
Rammebesparelse på centrale enheder i Socialforvaltningen (1,6 millioner kroner) 

I alt 10 millioner kroner i 2024. 
 

Tilbudslukninger/ophør af tilskud: 

Opsigelse af kontrakt med TUBA (2,3 millioner kroner) 

Opsigelse af samarbejdsaftale med Dialog mod Vold (1,3 millioner kroner) 

Opsigelse af tilskud til Transmogriffen (176.000 kroner) 

Opsigelse af tilskud til Ventilen (119.000 kroner) 

Ophør af driftsoverenskomst med Ressourcecenter Ydre Nørrebro (1,4 millioner kroner) 

Opsige aftale med Voksenklubben Lavuk (4,6 millioner kroner) 

Opsige aftale med Lavuk Entertainment (667.000 kroner) 

Lukning af Skovtours (1,8 millioner kr) 

Lukning af Vækstpunktet (1,1 millioner kroner) 

Opsige aftale med KIFU (565.000 kroner) 

Opsige aftale med Idrætsskolen (242.000 kroner) 

Lukning af Suhmsgade, Huset for Tidlige Forebyggende Indsatser (2,9 millioner kroner) 

Lukning af aktivitets- og samværstilbuddene Kontakten og Pinta (2 millioner kroner) 

Opsige aftale med Settlementet (1,26 millioner kroner) 

Opsige aftale med Kringlebakken (1,73 millioner kroner) 

Opsige aftale med HIV Danmark (80.000 kroner) 

Opsige aftale med Sinds Psykologrådgivning (853.000 kroner) 

Opsige aftale med Sundhedshuset Christiania (520.000 kroner) 

Opsige aftale med Projekt Igen Igen (147.000 kroner) 

Opsige aftale med Drys Ind (111.000 kroner) 

Ældreaktiviteter i ASPA afvikles (550.000 kroner) 

Lukning af et aktivitets- og samværstilbud, Café Rose (2,1 millioner kroner) 

Lukning af stofindtagelsesrummet "Skyen" (2 millioner kroner) 

Omlægning af produktionskøkkener på tre botilbud i København (2 millioner kroner) 

Opsigelse af lejemålet P. Knudsensgade 51-53, Engholmen Nord (4,7 millioner kroner) 

Besparelse på husleje vedr. indsats for borgere med spiseforstyrrelse (300.000 kroner) 

I alt 35 millioner kroner i 2024


 
Reduktioner i service: 

Afvikling af gadeplansindsatsen på Amager og Nørrebro-Bispebjerg (2,6 millioner kroner) 

Afvikling af Familie- og ungerådgivning på Amager og Nørrebro-Bispebjerg (1,7 millioner kroner) 

Reduceret budget til Den Sociale Døgnvagt (863.000 kroner) 

Spydspidsens budget reduceres og tilbuddet lægges ind under Den Korte Snor (880.000 kroner) 

Reduceret budget til De Unges Hus (1,2 millioner kroner) 

Skærpet visitation til efterværn (2,5 millioner kroner) 

Skærpet visitation til forebyggende indsatser (4,6 millioner kroner) 

Skærpet visitation til tidligt forebyggende indsatser (2,69 millioner kroner) 

Budgetreduktion på tre 18+ tilbud (695.000 kroner) 

Servicereduktion på dagtilbud: "Pensionering" af nogle ældre borgere fra dagtilbud (2,77 millioner kroner) 

Omstilling af Elmehuset til mere støttekrævende målgruppe (videreført fra 2023) (2,6 millioner kroner) 

Servicereduktion på dagtilbud: Dagtilbud på deltid for nogle borgere på botilbud (2 millioner kroner) 

Tilbageholdenhed på eget § 85 korps (450.000 kroner) 

Serviceforringelse på ledsageordningen (555.000 kroner) 

Forhandling af priser på overvåget samvær (600.000 kroner) 

Nedskalering af specialfysioterapien (367.000 kroner) 

Inddragelse af centrale midler på handicapområdet (5 millioner kroner) 

Tilpasning af ledelsesstruktur i hjemmeplejen (1,2 millioner kroner) 

Besparelse af 1/3 af budgettet til Aktivitetscenteret på Sundholm (2,25 millioner kroner) 

Afviklingen af økonomisk rådgivning (1,2 millioner kroner) 

Nedlæggelse af klippekortsordningen (1,6 millioner kroner) 

Afvikling af beskæftigelsesrådgivere (900.000 kroner) 

Besparelse på Sundhedsteamet (670.000 kroner) 

Nedlæggelse af stilling i ungementorteamet (600.000 kroner) 

Ændring i visiteringen til tøjvask (350.000 kroner) 

Budgetreduktion Gadekontakten (400.000 kroner) 

Reduktion i lederstilling i Fælles Faglig Stab (400.000 kroner) 

Nedlæggelse af psykologstilling, ungeherberget Nøjsomhedsvej (250.000 kroner) 

Lukning af indgang ESY (225.000 kroner) 

Reduktion af aktiviteter i "Bedre Botilbud" (7 millioner kroner) 

Afvikling af supplerende ydelser eller sygebehandling (659.000 kroner) 

Afskaffelse af rabat på den valgfri ydelse madservice (4,3 millioner kroner) 

I alt 54,184 millioner kroner 
 
Sparekataloget indeholder forslag til besparelser på i alt 100 millioner kroner. Der skal findes besparelser for 85 millioner kroner. 

{{toplink}}

,

Forrige artikel Sådan vil regeringen beskytte kyster og byer mod oversvømmelser Sådan vil regeringen beskytte kyster og byer mod oversvømmelser Næste artikel Fonde viger uden om politisk betændt konflikt Fonde viger uden om politisk betændt konflikt
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.