Dødsfald: Fhv. MF Lone Møller (S), 74 år

Fhv. folketingsmedlem, amtsråds- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet, sygehjælper Lone Møller, Gilleleje, er død, 74 år. Hun var senest formand for CP Danmark og næstformand i Helsefonden.

Lone Møller var 1981-85 medlem af det daværende Frederiksborg Amtsråd og blev så valgt til Folketinget i 1987, hvor hun gennem flere år var sundheds- og beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet. Hun var medlem af Folketinget helt frem til 2011, hvor hun ikke genopstillede.

Som folketingsmedlem var Lone Møller med til at udarbejde rygeloven og den første ambulancelov.

Ved kommunevalget i 2009 var Lone Møller blevet valgt til Gribskov Byråd, hvor hun var formand for Arbejdsmarkedsudvalget gennem syv år. Hun var medlem af byrådet til udgangen af 2017.

Hendes samfundsengagement startede oprindeligt som fagligt aktiv. I 1977 blev hun således valgt som fællestillidsrepræsentant på Helsingør Sygehus og blev senere højskolelærer på LO-skolen i byen.

Også efter sine folkevalgte poster fortsatte hun med tillidsposter, bl.a. som formand for CP Danmark (tidligere Spastikerforeningen) og som næstformand i Helsefonden.

Forrige artikel Afløser for Lizette Risgaard fundet: LD Fonde får ny bestyrelsesformand Afløser for Lizette Risgaard fundet: LD Fonde får ny bestyrelsesformand Næste artikel Tidligere DR-vært bliver taleskriver i Miljøministeriet Tidligere DR-vært bliver taleskriver i Miljøministeriet
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid

Private fonde har lagt millioner af kroner i at få moderne kunstværker integreret i den nye metrolinje. Det kaldes banebrydende og spektakulært, og for fondene bag er det en helt bevidst prioritering at bruge store donationer til at sætte præg på det offentlige rum.