Borgmestre og rådmænd: Regeringen bør styrke kulturhusene og oprette regionale kulturcentre

Blandt Danmarks mere end 400 kulturhuse er en række nyskabende kraftcentre.

I tæt samspil med deres nærområde nytænker de demokratisk inddragelse, skaber samarbejder mellem kultur og erhverv samt nytænker kunst på tværs af etablerede genrer.

Staten bør vise mod til nytænkning og støtte fyrtårnene blandt kulturhuse – kulturcentrene.

Normalt roser politikere fra fire forskellige partier ikke en Kulturminister fra et femte parti. Vi vil hermed gøre en undtagelse.

Den kulturpolitiske redegørelse, som Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sendte på gaden 11. maj, indeholder flere væsentlige perspektiver, herunder om bredden i kulturhusenes borgerinddragende aktiviteter.

Vigtigheden af kulturhusene

Redegørelser gør dog ikke i sig selv en forskel.

Vi vil anbefale, at Folketinget tager initiativer som kan styrke og kvalitetsudvikle kulturhusenes aktiviteter og fællesskaber.

Kulturhusene har vist, at de er i stand til at appellere bredt, også til folk der normalt ikke bruger kulturtilbud. Blandt andet kan de skabe fællesskaber, der kan være en modvægt til digitale platforme og kan bekæmpe børns og unges mistrivsel og ensomhed.

Som det rigtigt beskrives i redegørelsen, rummer de over 400 kulturhuse ”en kombination af kunstneriske og kulturelle aktiviteter, undervisning og sociale aktiviteter”.

Det omfatter alt muligt, blandt andet kontorer til kreative erhverv, værksteder til keramik og design, koncertsale, atelierer, bibliotek, børnekultur, leg og spil, foredrag, madkultur og fællesspisning, træning af kulturelt entreprenørskab for unge, billedskole, talent-programmer for skuespil til teater og film og mange andre aktiviteter, der ofte involverer deltagerne som medskabere.

Redegørelsen nævner korrekt, at ”Ofte kombineres kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de både arrangeres af og tager sigte på en blanding af professionelle og amatører. Mangfoldigheden af aktiviteter, brugere og brugergrupper er således stor, og der er ofte et stærkt frivilligt engagement omkring kulturhusene.”

Kulturhusene formår at tiltrække personer, der normalt ikke deltager i kulturelle fællesskaber. De står således for kultur, demokratisk dannelse og sammenhængskraft.

Kulturministerens redegørelse peger også på de betydelige økonomiske gevinster, som de kulturelle erhverv i bred forstand udgør for dansk økonomi; ”I 2021 havde de kulturelle erhverv en samlet økonomisk produktion på 188 milliarder kroner.”

Flere af de større kulturhuse og kulturcentre driver kontor- og værkstedsfællesskaber samt faciliterer netværk og sparring for iværksættere og startups, og er på den måde en del af vækstlaget for kulturelle og kreative erhverv.{{toplink}}

Kulturturismen er voksende, og det er netop blevet besluttet af Erhvervsfremmebestyrelsen at undersøge de danske kulturhuses og -miljøers rolle i turisme- og oplevelsesøkonomien. For eksempel har Kulturhuset Maltfabrikken i Ebeltoft omkring 500.000 besøgende om året, hvoraf 377.000 er turister.

Kulturhusenes mangfoldighed er imidlertid også deres akilleshæl i forhold til statslig støtte.

Den statslige støtte er grundlæggende struktureret i siloer omkring de enkelte kunstarter. Der er penge til musik, billedkunst, teater og så videre. Aktører som arbejder med flere genrer, og ofte på tværs af disse, passer ikke ind i systemet.

Kulturhusene klarer sig på en blanding af kommunal støtte og indtægter fra eksempelvis udleje af lokaler, cafedrift og indtægter fra arrangementer, mens de på grund af silotænkningen er afskåret fra at søge mange af de puljer, som staten har afsat til kulturlivet.

Udvikling af regionale kulturcentre

Kulturhusene repræsenterer en stor mangfoldighed i både størrelse, faciliteter og aktiviteter.  Mange kulturhuse er mindre enheder, der drives udelukkende af frivillige. Det største, kulturcentrene, løfter store og komplekse opgaver med små organisationer.

Vi vil anbefale at bygge videre på de positive erfaringer fra kulturhusene, så der skabes øget udvikling med plads til at tænke på tværs af traditionelle siloer.

Staten vil kunne bidrage til udviklingen af et bredt og mangfoldigt udbud af aktiviteter i kulturcentre af høj kvalitet. 

Derfor foreslår vi en national ordning for støtte til det, vi vil betegne som ”regionale kulturcentre”. Staten skal selvfølgelig kun støtte kulturcentre, som får en tilsvarende støtte fra kommunerne. Noget for noget.

På statsligt niveau har man tradition for at understøtte udvalgte aktører på det kulturelle område, der sikrer et regionalt tilbud, som et supplement til kommunernes lokale støtte til kulturaktiviteter.

Det ses for eksempel med støtteordningerne for regionale spillesteder og egnsteatre samt støtte til videnspædagogiske aktivitetscentre. Denne metode kan med fordel udbygges til at omfatte regionale kulturcentre.

Statslig støtte til regionale kulturcentre vil bygge videre på de gode erfaringer med de markante kulturcentre, som er blevet etableret i tidligere industribygninger i flere kommuner, for eksempel Helsingør (Kulturværftet - Toldkammeret), Holstebro (Slagteriet), Odense (Kulturmaskinen – Brandts Klædefabrik), Syddjurs (Maltfabrikken), Vejle (Spinderihallerne) og Aarhus (Godsbanen).

Kulturcentrene er populære hos brugerne, både professionelle og amatører, og hos besøgende fra både kommunen, nabokommuner og turister.

Regionale kulturcentre skal være en unik størrelse i kulturlandskabet, fordi de går på tværs af faglige miljøer og på tværs af mange politikområder.

Kulturcentrene bevæger sig på tværs af iværksætteri, foreningsaktiviteter, rum for skabende kunst som teater, dans, musik eller åbne værksteder, by og landdistriktsudvikling, beskæftigelsesfremme og turismeoplevelser.

Rammerne for kulturcentrene

Vi forestiller os en model, hvor de regionale kulturcentre udpeges i fireårige perioder.

Det statslige tilskud skal have effekt på indsatsen i det enkelte kulturcenter, men ikke være for omfattende en ekstraudgift for staten.

Vi tænker, at niveauet skal være i omegnen af to - fire millioner kroner årligt per kulturcenter, som skal matches af kommunen.

I udgangspunktet skønner vi, at der skal være cirka ti regionale kulturcentre i Danmark. Der skal naturligvis opstilles en række krav, som definerer, hvad et regionalt kulturcenter skal leve op til – det kan for eksempel være:

• at der produceres kunst på stedet, det er ikke nok at være et spillested
• at der samarbejdes på tværs af kunstgenrer og mellem kultursektoren og andre sektorer
• at kulturcentret er grobund for iværksætteri og nye lokale arbejdspladser – primært indenfor de kreative erhverv
• at stedet understøtter lokale og regionale vækstlagsmiljøer og arbejde med talent- og kompetenceudvikling
• at kulturcentret indgår i et tæt samspil med det omliggende samfund og er med til at fremme fællesskaber. Et regionalt kulturcenter skal se det som sin opgave at bidrage til udviklingen af sit område.

Vi er helt enige i regeringens kulturpolitiske ambition om, at ”kunsten skal fylde mere for flere”. Nu bør regeringen handle konkret, og styrkelsen af kulturhusene gennem en støtteordning for regionale kulturcentre er et oplagt værktøj til formålet. {{toplink}} 
 

debat@altinget.dk