Arkitektforeningen: Verdensmålene skal danne rammen for fremtidens København

Byggeri og byudvikling er både med til at løse vigtige samfundsudfordringer ved at skabe rammer for det levede liv, men samtidigt er det også en sektor, der belaster klima og lægger beslag på naturen og vores arealer.

Derfor skal vi turde træffe valg, der i dag kan lyde radikale i en verden, hvor vi er vant til at bygge, så snart nye behov trænger sig på.

Når vi bygger og udvikler vores byer, skal vi med andre ord gøre det langt mere bæredygtigt, så der kommer en bedre balance mellem de sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn, herunder både hensyn til klimaet og naturen.

Vi kan ikke længere tillade os fortsat at tage endeløse mængder af ressourcer ud af naturen.

{{toplink}}

Vi skal genbruge, transformere og genanvende langt mere, end vi gør i dag, og vi skal gøre det med en stærk social bevidsthed, som sikrer, at alle kan følge med, og som giver en mere social ansvarlig fordeling af ressourcerne. Naturligvis hånd i hånd med en ansvarlig økonomi.

Vi tror på som arkitekter, at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med behovet for udvikling – og med mulighed for at skabe endnu en fantastisk fortælling om København som foregangsby.  

Brug lektionerne fra Verdensmålskonference

Lad os derfor se lidt tilbage. Sidste sommer fandt 'UIA Verdenskongressen for Arkitekter' sted i København.

Kulminationen på fire dage, hvor fremtrædende forskere og praktikere på tværs af landegrænser diskuterede klimaforandringer, biodiversitet og social inklusion, var lanceringen af "The Copenhagen Lessons": Ti principper for hurtig og radikal forandring i det byggede miljø.

Principperne skal ses som svar på, hvordan byggeriet kan bidrage til, at vi når FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål, også kaldet verdensmålene, som Københavns Kommune også har et mål om at leve op til.

Derfor vil det også være oplagt, at 'The Copenhagen Lessons', bliver det prisme, vores hovedstadskommune læser og vurderer deres fysiske planlægning og byggeri igennem.

Så når de store streger for fremtidens byggeri skal slås, opfordrer vi politikerne til at holde forslaget til kommuneplanen op mod de ti principper:

1. Værdighed og handlemulighed for alle mennesker er grundlaget for arkitektur. Der er ingen skønhed i eksklusion. 
2. Mennesker i særlig risiko for at blive ekskluderet af samfundet skal tilgodeses først, når vi bygger, planlægger og udvikler. 
3. Eksisterende byggeri og infrastruktur skal anvendes først. 
4. Nyt byggeri og infrastruktur må ikke ødelægge naturområder. 
5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal opretholdes uafhængig af bygget kontekst. 
6. Jomfruelige ressourcer må ikke anvendes i byggeri, hvor genbrug er muligt. 
7. Byggeri og byggepladser må ikke producere eller efterlade affald. 
8. Lokale, regenerative materialer skal vælges først i byggeriet 
9. Alt byggeri og infrastruktur skal optage mere CO2, end det udleder. 
10. Udvikling, planlægning og byggeri skal bidrage til vand-økosystemer og tilgængeligheden af rent drikkevand.

De ti principper søger at svare på løsninger i feltet mellem det grønne, det sociale og den økonomiske bæredygtighed.

De skal ses som et svar på både globale og lokale udfordringer, uanset om det er landsbyen, storbyen København eller millionbyen Kolkota.

{{toplink}}

Meget at vinde ved at bruge det eksisterende  

I en Københavnsk kontekst kan det være oplagt at se på, hvordan vi for alvor kan sætte skub i renovering og transformation af det eksisterende byggeri og samtidig inkludere de miljøer og kulturer, som ofte fortrænges af byudviklingen.

Ved at se på mulighederne i den eksisterende bygningsmasse, undgår vi at indtage nye naturarealer, og åbner mulighed for en mere divers og mangfoldig boligudvikling, som kan understøtte den blandede by – eksempelvis som tegnestuen Panum & Kappel, der har omdannet en tidligere fabriksbygning til 180 miniboliger til unge. 

Men det er op til de københavnske politikere at sikre, at der træffes valg, som understøtter den nødvendige sociale balance, der ikke ekskluderer men i stedet inkluderer de borgere, der har svært ved at finde fodfæste i byen.  

Det starter med planlægningen

Det er i høj grad gennem planlægningen, at vi kan sikre de ti principper.

Samtidig kræver det dygtige fagfolk og en seriøs borgerinddragelse at få kvaliteten og skønheden med, som er det, der i sidste ende er afgørende for at gøre København til en af de mest attraktive byer i verden, hvor nyt står side om side med det, der har skabt værdi til byen de sidste 50, 100 eller 400 år. 

Københavns Kommune er i fuld gang med at sætte ord på den kommende kommuneplan med overskriften ”Fremtidens Klimavenlige hovedstad” og inddrage borgere og organisationer.

Vi ser de ti principper som en oplagt rammesætning for udviklingen af en langt mere bæredygtig fremtid.

debat@altinget.dk