Viceformand for Landbrug & Fødevarer vil være borgmester

Lone Andersen stiller op som borgmesterkandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Viceformanden i Landbrug & Fødevarer og formand for familielandbruget, Lone Andersen, har meldt sit kandidatur til borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hun stiller op for Venstre.

Det sker eftersom den nuværende borgmester, Hans Østergaard, tidligere i august meldte ud, at han ikke ville genopstille til kommunalvalget i 2025.

Med sit kandidatur, udfordrer Lone Andersen både partifællen, Erik Viborg, og Danmarksdemokraten, Mads Fuglede, der begge også går efter borgmesterposten.

{{toplink}}

Tidligere på året offentliggjorde Lone Andersen, at hun ikke ville genopstille som viceformand hos Landbrug & Fødevarer, når hendes mandat udløber til efteråret 2024. Således er der nu mulighed for at gå helhjertet ind i kommunalbestyrelsesarbejdet.

I en pressemeddelelse sætter Lone Andersen ord på kandidaturet:  

"Jeg har fået mange opfordringer til at stille op. Og da jeg ikke genopstiller i Landbrug & Fødevarer er jeg klar til at lægge arbejde og energi i vores kommune."

Lone Andersen har tidligere haft bidraget til byrådsarbejdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fra 2009 til 2013 sad hun i kommunalbestyrelsen som medlem af både Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. 

Valget af borgmesterkandidat bliver afgjort blandt Venstres medlemmer i Ringkøbing-Skjern 24. oktober.

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere særlig rådgiver for Wermelin bliver pressechef i journalistforbund Tidligere særlig rådgiver for Wermelin bliver pressechef i journalistforbund Næste artikel Danish Crown fyrer to direktører Danish Crown fyrer to direktører