"Vi står et sted, hvor hele verden synes, at vi gør det fantastisk, mens vi i Danmark neddrosler selvsamme politik"

INTERVIEW: Da Paul Holmbeck startede med økologi, skrev folketingsmedlemmer stadig indlæg om økofascisme. I dag har økologien for længst gjort sit indtog på de danske middagsborde. Altinget har talt med en af landets stærkeste økologistemmer gennem mere end to årtier.

Da Paul Holmbeck i 2003 var på lederkursus i USA, blev han bedt om at beskrive den organisation, han var ansat i.

Han gik i gang med at fortælle de andre deltagere om Økologisk Landsforening og dets sammensurium af landmænd, virksomheder og idealister.

“Jeg husker, kursuslederen sagde, 'it sounds like an organisation from hell'," fortæller Paul Holmbeck med et grin.

Login