Vi er klar til GMO
DEBAT: Så længe GMO ikke udgør en trussel i forhold til menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, tvivler man ikke hos Landbrug & Fødevarer. Man skal udnytte teknologiens muligheder, skriver chefkonsulent for Landbrug & Fødevarer Bruno Sander Nielsen.
Af Bruno Sander Nielsen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Siden 1996 er der blevet dyrket genmodificerede afgrøder. Arealet er vokset støt år for år og udgjorde i 2013 175 millioner hektar i 27 lande, og mere end 18 millioner landmænd er direkte involveret. GMO er også en helt integreret del af verdens produktion af medicin, enzymer og ingredienser produceret af genmodificerede mikroorganismer i lukkede produktionssystemer.
Udnyt teknologiens muligheder
Vi har for længst passeret det tidspunkt, hvor vi kan drøfte, om GMO er en del af den moderne verden. Det handler derfor i højere grad om at fokusere på, til hvad og på hvilke betingelser vi skal anvende teknologien.
For Landbrug & Fødevarer er der ingen tvivl om, at vi skal udnytte teknologiens muligheder. Det får vi i høj grad brug for i forhold til at møde de store udfordringer, vi står over for nationalt og globalt. Det gælder i forhold til at øge produktiviteten samtidig med, at klimaforandringer presser produktionssystemerne gennem ændrede nedbørsforhold og øget risiko for plantesygdomme og skadedyr, som tager for sig af afgrøderne.
Afklaret holdning
Erhvervet har siden 1996 haft en afklaret holdning til anvendelse af GMO. For os er forudsætningen, at de ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. Dette bliver undersøgt for alle genmodificerede organismer og alle produkter, der stammer fra disse i den meget grundige godkendelsesproces, der skal gennemføres, før der fra sag til sag gives markedsføringstilladelse i EU.
Vi har fuld tillid til eksperterne i EFSA, og vi har samtidig verdens mest vidtgående godkendelsessystem.
Derfor mener vi, at vi har det fornødne grundlag til også at gå videre i Europa. Det er helt afgørende for konkurrenceevnen i det danske fødevareerhverv, at vi har adgang til at indkøbe foder på lige vilkår med vores kolleger i andre lande. Det er det, der afgør, om vi kan bevare arbejdspladser på slagterier og mejerier og gennem en stor eksport være i stand til via handelsbalancen at bytte os til de varer, vi gerne vil have fra udlandet.
Derfor er det helt afgørende, at EU-systemet tager stilling til og godkender produkter i takt med, at de kommer på markerne i andre dele af verden.
Sameksistens er vigtigt
Der, hvor vi mangler erfaringer i Europa, er dyrkning af GM-afgrøder. Der dyrkes årligt ca. 130.000 ha med genmodificerede afgrøder i Europa. Primært majs i Spanien. Her har vi brug for at sikre, at der også udvikles afgrøder, som løser de udfordringer, europæiske landmænd står over for.
Men det er samtidig vigtigt, vi sikrer, at den enkelte landmand har mulighed for at vælge, om han ønsker at dyrke konventionelle, økologiske eller genmodificerede afgrøder. Her gik vi i Danmark forrest ved allerede i 2004 at vedtage verdens første lov om sameksistens. Her kunne der være god grund til at gå videre med undersøgelser i stor skala.
Ikke for at undersøge om det er muligt at skabe sameksistens. Det, er der ingen tvivl om, er muligt for langt hovedparten af afgrøderne. Sådanne sameksistensregler er jo hele forudsætningen for, at Danmark er et af de førende lande i verden inden for frøavl.
Og heller ikke som et nyt krav i godkendelsesprocessen. Men det kunne jo være særdeles nyttigt at vise i stor skala, at sameksistensregler er et ganske nyttigt og effektivt redskab til at sikre lige udviklingsmuligheder for alle landmænd – og dermed også basis for at give den enkelte forbruger mulighed for at vælge GM eller vælge det fra.
Greenpeace: GMO løser ikke landbrugets problemer
