Værdien af dansk landbrug gik mest tilbage i hele EU i 2018

Mens værdien af den samlede EU-landbrugsproduktion steg med 0,6 procent i 2018 i forhold til året før, bærer dansk landbrug en kedelig europarekord med et værditab på hele 8,9 procent efter en usædvanlig tør sommer.

Det fremgår af en ny opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat.

I alt havde EU's landbrugsproduktion en værdi i 2018 på 434,3 milliarder euro.

I halvdelen af medlemslandene steg værdien af landbrugsproduktionen i 2018 i forhold til året før, mens den faldt i den anden halvdel af landene.

Den største procentvise stigning scorede Slovenien med +17,9 procent foran Rumænien (+8,0 procent) og Kroatien (+5,9 procent). Overfor står den som nævnt største tilbagegang i Danmark  (-8,9 procent) skarpt forfulgt af Sverige (-8,8 procent) og Litauen (-7,4 procent).

Blandt de største landbrugslande sås en værdivækst på 5,6 procent i Frankrig og 3,0 procent i Spanien og Italien, mens Tyskland måtte indkassere et værditab på 6,3 procent.

 

 

Forrige artikel Søren Gade går efter formandsposten i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg Søren Gade går efter formandsposten i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg Næste artikel Ursula von der Leyen ændrer titlen på omstridt kommissærpost Ursula von der Leyen ændrer titlen på omstridt kommissærpost