Katarina Ammitzbøll: Mette Frederiksen gik til valg på rent drikkevand, men mangler endnu at leve op til det
Mette Frederiksen gik til valg på rent drikkevand, men regeringen har endnu ikke leveret konkrete resultater. Det er et kæmpe problem, hvis danskerne ikke er trygge ved at drikke vand af hanen, skriver forhenværende folketingsmedlem for Konservative, Katarina Ammitzbøll.
Dagligt er der nyheder om bekymrende vandforurening.
Der er fund af giftrester i over halvdelen af drikkevandsboringerne i Danmark! Særligt PFAS trækker overskrifter.
De direkte sundhedskonsekvenser kender vi ikke, blandt andet fordi man ikke har kontrolgrupper at sammenligne med. Der er dog stærke indikationer på, at PFAS øger risiko for kræft og barnløshed.
Det er så skadeligt, også psykisk, at man ikke må amme sit eget barn, hvis man har spist kød eller drukket mælk af de køer, som har græsset på PFAS forurenede arealer.
SSI finder også spor af COVID19 i drikkevandet. Får man lyst til at tage en tår vand?
Til valg på rent drikkevand
Vand var heller ikke på dagsordenen hos den tidligere regering bortset fra en påkrævet revision af Vandsektorloven, som blev fikset lige inden, at valgkampen gik i gang sidste sommer.
Vandområdet sivede nærmest ned mellem stolene på miljøministeren og klima- energi- og forsyningsministeren. Der var ingen af dem, som ’var den’.
Over 40.000 borgere havde skrevet under på et brev med krav om rent drikkevand til statsministeren lige inden valget.
Man kan med god grund derfor antage, at det var årsagen til, at Mette Frederiksen gik til valg på blandt andet krav om rent drikkevand.
Alligevel er der intet konkret om vand og vandmiljø i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe, og regeringen har foreslået sammen med en række andre lande i EU at forbyde PFAS EU.
Det er langt fra sikkert, at der opnås enighed i EU. Skal vi sidde på hænderne og vente imens? Og hvor store skal sundhedskonsekvenserne være før, at der gribes ind?
Som om rester af pesticider og andre kemikalier i drikkevand ikke er nok, så udledes spildevand blandet med regnvand over 4.500 steder i Danmark fra de såkaldte overløbsværker
Spildevandet er også et stort miljøproblem. I 2018 blev der udledt 600 tons fosfor, 5.700 tons kvælstof og 9.200 tons organisk stof ifølge Miljøstyrelsen.
Det dræber planter og dyr og giver røde badeflag i havne, anlæg og strande. Dertil kommer, at vandrensning er meget energikrævende og udleder CO2, som ligeledes er en overset udfordring.
Hasteindsats mod forureningskilder
Vi mangler en national handlingsplan for vand, som er det mest basale og vitale for os. Som borger skal man være tryg ved at drikke vand fra hanen, bade sin baby og skylle sine grøntsager.
Der må afsættes midler til en systematisk, energieffektiv og CO2-neutral vandrensning.
Der er brug for en hasteindsats for at stoppe forureningskilderne fra industri, landbrug og husejeres skødesløse anvendelse af træbeskyttelse og ukrudtsbekæmpelse, som ryger direkte ud i græsplænen og i grundvandet.
{{toplink}}
Vi skal ikke have en kommission men handling.
I Danmark har vi masser af kompetencer indenfor vandteknologi. Sætter man aktørerne sammen - forskning, erhvervsliv og forsyningsselskaber - kan de hurtigt vise os et udkast til en national handlingsplan.
Den bør som minimum indeholde mål for rent vand, vandrensning, stop for forureningskilder som PFAS, reduktion af overløb af spildevand, kloakker i have og søer, uddannelse og arbejdskraft, forskning, innovation og rammevilkår for en offentlig-privat vandsektor.
FødevareDanmark: PFAS er farligt, men knaphed på fødevarer er endnu farligere
Kost og Ernæringsforbundet: Uden fælles mål i offentlige køkkener går vi glip af enorm klimagevinst
