Tag anprisningerne alvorligt

Af Leif Kjærgaard,
Forskningsdirektør i Danisco

I denne uge skal fødevareindustrien aflevere sine input til Fødevarestyrelsen med henblik på at få godkendt de såkaldte anprisninger af fødevarer med sundhedsfremmende effekter til positivlisten, som den kaldes. Anprisninger er beskrivende tekster på pakningen, og de oplyser, hvordan den pågældende mad er blevet forbedret rent ernæringsmæssigt. Det kan være, det har betydning for kroppens funktioner, adfærdsmæssige funktioner eller en slankende virkning.

Ligesom de andre EU-lande laver Danmark sin egen evaluering af anprisningerne og sender dem til EU, der med den store videnskabeligt funderede fødevareautoritet EFSA om et par år har en endelig liste klar.

Det er glædeligt, at det nu bliver muligt for forbrugerne at læse på maden, hvad det egentlig er, den kan gøre ved deres krop, når de spiser den.

Det moderne menneske spiser et væld af fødevarer, der er industrielt produceret, og som på den ene eller anden måde er lavet for at fremme et eller andet sundheds- eller ernæringsmæssigt.

Det er ikke medicin
Der er ikke tale om medicin til helbredelse af sygdomme, men komponenter i maden, der kan styrke noget i kroppen. Det kan være yoghurtkulturer, der videnskabeligt bevist styrker immunforsvaret, eller sødemidler som xylitol, der også beviseligt mindsker risikoen for huller i tænderne. Maden kan således medvirke til at reducere risikoen for visse velfærdssygdomme - og det er det, forbrugeren bør oplyses om.

Hidtil har det ikke været tilladt at fortælle forbrugerne om disse effekter. Man kan faktisk stramme den lidt og sige, at forbrugerne er blevet holdt i uvidenhed.

Modstanderne af anprisninger taler da også ofte om, at nu kommer der funktionelle fødevarer som slik med vitaminer, og de frygter, at det nu bliver rost til skyerne som sundt. Men det er ikke tanken med anprisninger. Så var der ikke blevet lavet en videnskabelig autoritet som EFSA.

Der er tale om, at man netop skal have klarhed. Forbrugerne og sundheden skal tages alvorligt, og derfor vil EFSA nøje se på, hvad det er, som medlemslandene ønsker at skrive på pakningerne.

Vær nu seriøse
Så lad os nu være seriøse. Både industrien, politikere, embedsmænd, NGO'ere og forbrugere.

Det her skal være ordentligt, så alle kan have tillid til systemet. Hvilket supermarked vil sælge en yoghurt med en anprisning, der siger, at den kan reducere risikoen for forkølelse, hvis det ikke er videnskabeligt underbygget og rigtigt? Der går jo ikke lang tid, før forbrugerne gennemskuer det og holder op med at købe produktet og måske ligefrem boykotter producenten.

Så må jeg ikke opfordre industrien til at lade være med at oversælge. Politikerne til at lade være med at lave skræmme-valgflæsk på tiltaget. NGO'erne til at gå ind i debatten om listerne på en facon, så der ikke skabes myter, og forbrugerne til at have tillid til systemet, men selvfølgelig heller ikke tro, at de kan flyve, når de har spist noget med anprisninger på.

Endelig får vi et system, der giver forbrugerne mulighed for at vide, hvad det er, maden også kan give mulighed for, ud over at smage godt, mætte og være almindeligt sund.

Lad os bruge det, så der bliver tale om et fremskridt for alle forbrugere. Og husk: Vi er alle forbrugere.

debat@altinget.dk