Svinene får mindre antibiotika

NYHED: Forbruget af antibiotika i svinebesætninger er faldet i 2006 for andet år i træk.

Forbruget af antibiotika i svinebesætninger faldt med 1,2 procent i 2006 i forhold til året før, viser nye tal fra Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet.

Det er andet år i træk, forbruget falder - og faldet er sket, selv om den samlede danske svinebestand stort set er uændret i perioden.

"Forbruget af medicin i den danske svineproduktion ligger i forvejen meget lavt sammenlignet med forbruget i andre svineproducerende lande. Set i det lys er det særligt flot, at forbruget fortsat falder. Det vidner om, at danske svineproducenter og dyrlæger er deres ansvar bevidst," siger formand for Dansk Svineproduktion Lindhart B. Nielsen i en kommentar til tallene.

Login