Sund mad skal friste - ikke frelse
DEBAT: Vejen til sundere mad i idrætslivet skal ikke ske gennem sundhedsformynderi, men ved fokus på kvalitet og en holdningsændring i madkulturen. Det skriver Anders Seneca, projektleder for Sundere mad i idrætslivet.
Anders Seneca
Projektleder for "Sundere mad i idrætslivet"
Pommes frittens fjende nummer 1, en trussel mod 3. halvleg - og hvorfor må vi nu ikke have vores pølsemix i fred?
Forbeholdene var mange, da projekt Sundere mad i idrætslivet blev lanceret under stor bevågenhed.
Skulle idrætsklubben nu erstattes af "De gode meningers klub"?
Sundere mad i idrætslivet er såvel navn på et projekt som ambitionen for samme.
Gennem et samarbejde mellem Nordea Fonden, DGI, Københavns Madhus, HI, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og 30 udvalgte faciliteter og kommuner arbejdes der med afsæt i konceptet Jumpfood for at skabe sundere mad i idrætslivet.
Efter det første år i projektet tegner der sig en række erfaringer, der må vække eftertanke og opfordre til handling.
Heldigvis blev de mange forbehold suppleret med en stor interesse fra såvel idrætsfaciliteter som kommuner. En tredjedel af landets kommuner ønskede at være med, netop fordi projektet kombinerer et konkret koncept med et lokalt afsæt.
Der arbejdes med sundere mad, ikke sund mad i en fast og frelst form, og navnlig dette har vakt stor lokal begejstring. Afsættet er at skabe en positiv forandring ift. det lokale udgangspunkt, ikke i forhold til en absolut størrelse.
Lokal forandring og forankring
Og hvordan er det så gået? Lokalt er der udarbejdet handleplaner for, hvordan man menings- og effektfuldt kan skabe bevægelse i retning af sundere mad i idrætslivet.
En stor udfordring har været at få konkretiseret, hvad der er sund mad. Ofte bliver sundhed et så abstrakt og diffust begreb, at vejen dertil bliver en ørkenvandring for dem, der står i køkkenet.
For der er stor forskel på forståelsen af sundhed i Hanstholm og Hørsholm, og i Vorbasse og Virum.
Alene den erkendelse er en forudsætning for at kunne lykkes, netop fordi indsatserne ift. sundhed ofte bliver så indforståede, at de samtidig bliver uforståede for de aktører, der reelt gør forskellen.
Dette er en vigtig lære, som bør vække eftertanke.
Tilsvarende har der vist sig et udtalt behov for at sondre mellem sundhed og kvalitet.
Ofte reduceres sundhed til et spørgsmål om næringsindhold og farlige fødevarer. I projektet Sundere mad i idrætslivet har det vist sig afgørende for succes, lokal forankring og forandring, at der arbejdes med blik for såvel sundhed og kvalitet. Først når kvalitet konkretiseres, bliver arbejdet med sundhed meningsfuldt i den lokale kontekst.
Målet er ikke, at man skal indlære kostpyramider og -råd udenad, men derimod at man i idrætslivet skal få blik for, at vejen til sundere mad i idrætslivet handler om meget andet og mere end kalorietabeller, anprisningsforordninger og mærkningsordninger. Det handler ikke om at kunne lave en speltsalat eller smoothie, men i højere grad om at have en holdning til, hvad det er for en kultur, man vil skabe, hvem der skal spise maden i fremtiden - og så professionalisere driften med dét afsæt.
Sundhed er mere end kostråd
Vi er godt i gang. Overalt gør vi os positive erfaringer. Der er appetit på sundere mad, når det vel at mærke ikke (fedt)reduceres til frelsthed og formynderi ej heller udvikles til et forsøg på at lave det velkendte i en lightudgave.
Med Jumpfood er vi godt på vej. På vej med et offensivt koncept, der ikke bare henvender sig til dem, der allerede sidder i cafeterierne, men i langt højere grad til alle dem, der hidtil er gået en stor bue udenom.
Opskriften på sundere mad i idrætslivet er hverken garniture eller friture. Ingredienserne er derimod en konkretisering af sundhed som andet og mere end kostråd. Sundere mad i idrætslivet skal friste, ikke frelse. Det bør vække eftertanke i andre sammenhænge.
Det offentlige må gå foran
Burger eller fuldkornspasta?
