Stil skarpt på fødevarerne i hele Europa
DEBAT: I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni skal vi tage stilling til, hvilke politikere der skal bestemme over vores fødevarer, skriver Camilla Hersom.
Af Camilla Hersom
Formand, Forbrugerrådet
Europaparlamentsvalget står for døren. Det er igen tid til at tage stilling til, hvem der skal bestemme, om fødevareindustrien må mærke usunde fødevarer, så de fremstår sunde, om babys sutteflaske og din computer må indeholde hormonforstyrrende stoffer, om lånehajer må udbyde sms-lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på flere tusinde kroner, om Facebook skal overholde europæisk og dansk lovgivning om forbrugerbeskyttelse og meget andet.
Netop fordi størstedelen af den forbrugerpolitik, vi har herhjemme, har rødder i EU-lovgivning, er Forbrugerrådet gået sammen med søsterorganisationerne i hele Europa om at lave en såkaldt Forbrugerpagt (se forbrugerpagten.dk), der fokuserer på de otte vigtigste forbrugerpolitiske emner. Et af dem er fødevarer, og her er den største opgave for de nye MEP'er forslaget til forordningen om fødevareinformation. Vi har allerede debatteret livligt om næringsdeklarationer og GDA, men fødevaremærkning er mere end det.
Det skal være let læseligt
Jeg mener, at det i dag stadigvæk er svært, selv for normalt seende mennesker, at læse fødevaredeklarationerne på en lang række produkter, simpelthen fordi skriften er for lille og fordi den mangler kontrast til emballagens baggrundsfarver. I stedet for at sikre pladsen til tydeligt at beskrive, hvad varerne indeholder, bliver den brugt til anprisninger og lokkende illustrationer. Det kan og skal forbrugerne ikke stille sig tilfreds med. Hverken i Danmark eller i resten af Europa. Derfor er det vigtigt, at man holder fast i, at der skal indføres minimumskrav til skriften i den nye EU-lovgivning. Vi foreslår, at man kigger på de krav, som Dansk Varefaktanævn med succes har brugt i årevis.
Navn, nationalitet, alder
Men det er ikke nok at sikre læsbarheden. Vi skal også sikre standarderne for den information, som står på fødevarerne. Jeg mener, at det skal fremgå af alle fødevarer, hvilket land de kommer fra, hvornår de er produceret og hvor længe de kan holde sig. Alt sammen oplysninger, som utallige undersøgelser viser, at forbrugerne lægger stor vægt på, og som er vigtige for varens kvalitet. Forbrugerne har krav på at vide, hvor varerne kommer fra, og hvor friske de er. Det er ikke altid et spørgsmål om fødevaresikkerhed, men om varens friskhed og kvalitet. Fødevarer som frostvarer og pakkede salater er svære at vurdere kvalitetsmæssigt, og her kan produktions- og holdbarhedsdatoer være en stor hjælp.
Fødevaremærkning er blandt emnerne, når Forbrugerrådet den 14. maj 2009 inviterer til åbent debatmøde med spidskandidater til Europaparlamentet. Det gamle Parlament måtte opgive at komme igennem de mere end 1000 ændringsforslag til forordningen om fødevareinformation og de skal nu give bolden videre til det næste hold MEP'er. Derfor er det vigtigt, at vi sender de rette folk til Bruxelles, så vi blandt andet kan sikre forbrugerne brugbare og let læselige deklarationer.
Skattereformen fortjener en sund "avec"
Grøn Vækst – En begyndelse
