Sæt sundhed på dagordenen

Af Gitte Gross,
Centerleder, Videncenter for Fødevarer og Sundhed

Et sted på denne hjemmeside kan man læse en artikel om de fødevarepolitiske temaer, de politiske partiers fødevareordførere vil drage ind i valgkampen.

R, S og DF vil arbejde for en omlægning af landbrugsstøtten til fordel for mere miljø og økologi. Fra SF og NA kan vi forvente differentieret moms, sunde madordninger til vore unger i skole og daginstitutioner, samt en genvej til nemt at spotte de sunde fødevarer med en mærkningsordning.

Det er jo fornuftig snak og sød musik i ørerne på en gammel forbrugerrod! Men især to forhold springer i øjnene:

Alle er tilsyneladende enige om, at fødevaresikkerhed ikke længere er et problem, fordi kontrollen har fået tilført flere midler. Der er ingen tvivl om, at det har været godt og nødvendigt med ekstra ressourcer til kontrollen. Men fødevaresikkerhed handler ikke om kontrol alene.

Børn får for meget A-vitamin
For eksempel viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at mange mindre børn får for meget A-vitamin, bl.a. fra vitaminpiller, hvilket kan føre til leverskader og osteoporose. Det er helt afgørende, at vi får et bedre kendskab til både de positive og negative sider ved vores fødevarer.

Både for at sikre myndighederne ordentlig rådgivning, når det går galt og som et godt grundlag for ny lovgivning. Men også for fortsat at spille en rolle internationalt og sætte vores præg på kravene til fødevaresikkerhed gennem standarder og lovgivning.

Det er topvigtigt i en tid, hvor mange af vore fødevarer kommer langvejs fra - og hvor en meget stor del af vores fødevarelovgivning bestemmes i EU, som det for eksempel er sket med reglerne for berigelser og anprisninger.  

Brug for mere forskning
Hvis vores fødevareberedskab fortsat skal være forskningsbaseret, som kravet er i dag, bliver vi nødt til at investere i forskning i sikkerhed! Det er ikke noget der automatisk sker, når de fleste forskningsmidler udbydes i konkurrence, og forskningsinstitutionerne skal søge dem sammen med erhvervet.

Det andet forhold, jeg vil trække frem, er det stadig stigende behov for en samlet handlingsplan for at øge befolkningens sundhed. Kun et parti nævner eksplicit, at de ønsker en handlingsplan. Jeg håber, at resten af partierne støtter op om ideen. Om ikke før - så i hvert fald efter valget!

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde tilbage i 2003 en handlingsplan med over 60 anbefalinger til at gøre noget ved det meget hastigt voksende fedmeproblem, som er en kendsgerning i Danmark både blandt børn og voksne.

Og så sent som i 2006 kom også WHO med et sæt anbefalinger, som EU har underskrevet på Danmarks vegne.

Forebyggelse er den eneste vej frem
Begge sæt anbefalinger peger på en bred og forskelligartet vifte af tiltag, hvor der må sættes ind for at få en samlet effekt - og for at bremse fedmeepidemien.

For eksempel anbefaler WHO, at man ser på de strukturelle forhold, som skal gøre de sunde fødevarer billigere og mere tilgængelige. Det kan være differentieret moms og nem adgang til sund mad i skole- og daginstitutioner.

Et hurtigt overblik over de tiltag, der er sket siden de danske anbefalinger, viser, at der ér sket meget. Men det er sporadisk, og der mangler en plan og rød tråd for, hvordan vi systematisk kan få løst de mange udfordringer - og ikke mindst en økonomisk saltvandsindsprøjtning. 

Alle vores uvaner koster samfundet dyrt, og forebyggelse er den eneste måde, vi kan spare både liv og penge.

Det kan I gøre noget ved!  

Uanset hvem der vinder valget og danner regering, håber jeg, at det kommende Folketing vil være med til at sætte disse temaer på dagsordenen og sikre en langt højere prioritering af både fødevaresikkerhed og folkesundhed.

debat@altinget.dk