Rådgiver: Dataproblemer spænder ben for landbrugets grønne omstilling

Som udviklingsdirektør i rådgivningsvirksomheden KF Miljø arbejder jeg med data og grøn omstilling af landbrugssektoren.

Her møder jeg tre hovedproblematikker, som i min optik spænder ben for omstilling af landbruget. Det er informationsasymmetrien, en utilstrækkelig baseline og en manglende segmentering af landbruget.

Den gode nyhed er, at vi kan bruge data til af afhjælpe problematikkerne og til at pege på hvilke politiske tiltag, der har haft den ønskede effekt.

Regeringens eksperter ved ikke nok
Vi er mange, der har en holdning til, hvordan landbruget gøres mere klimavenligt – og to hjerner tænker bedre end én. Men det gælder nu kun, hvis de tænker sammen.

Landmanden, politikeren, brancheorganisationen, forskeren, borgeren og rådgivere som jeg. Vi sidder med hver vores viden. Skal vi håndtere klimakrisen, er vi nødt til at tænke på baggrund af samme grundlag.

Tag for eksempel regeringens forslag til grønne afgifter. Axcelfuture og PwC har undersøgt, hvordan afgifterne vil påvirke landbruget, og har i en rapport konkluderet, at det vil betyde, at landbruget vil blive beskattet med 450 procent af det ordinære resultat.

Årsagen er, at den "procesrelaterede udledning," som klimaaftalen omhandler, også omhandler for eksempel dyrehold og pløjning.

Udfordringen er dog, at landbruget ikke kan reducere udledningen af eksempelvis metan fra køer tilstrækkeligt nu og her, da teknologien endnu ikke er klar, og konkrete målinger er utilstrækkelige.

Politiske tiltag skal kunne udføres i praksis for at skabe værdi. Sammenhængen skal skabes via dialog på tværs af fagligheder, så afgifter og ændrede incitamentsstrukturer indføres med stor omtanke.

For nylig nedsatte regeringen så en kommission af seks eksperter, som skal vurdere, hvordan CO2-afgiften skal skrues retfærdig sammen, og første input skal komme i 2021.

Det er selvsagt skønt, at der findes sådan nogle supermennesker, det kan løse et problem, som vi hidtil ikke har kunnet løse.

Desværre ved de ikke mere om landbrug, end den gængse dansker gør. Det er problematisk, og igen risikerer vi at udarbejde tiltag, som gør mere skade end gavn, selv om intentionerne er det modsatte.

Her skal vi i stedet tage udgangspunkt i den store mængde data om landbruget, som vi allerede har til rådighed. Og her skal landbrugets egne organisationer gå forrest.

Skab en baseline, som alle kan forstå
Vi mangler en tilstrækkelig baseline for landbrugets klimaindsats. Uden den vil uenigheder og den dommedagsretorik, der til tider hersker om landbruget, blot eskalere, og det vil modarbejde de ellers gode intentioner for indsatsen.

Det er nødt til at blive centralt defineret, hvordan vi måler klimaaftrykket. For eksempel: Metan er mere skadeligt end CO2, men hvor meget mere skadelig afhænger af tidsdefinitionen. Alt efter, hvilken tidshorisont man regner med, kan metan både være 25 procent og 85 procent mere skadeligt.

Det rammer blandt andet landmænd, som i dag står med så mange forskellige bud på, hvordan de skal måle deres bedrifts aftryk, at de næsten selv kan vælge, hvad aftrykket skal være.

Måske er den mest nærliggende beregningsmodel lige nu Klimarådets fra 2016. Den er upartisk, men bør forbedres på en række områder. Som eksempel mangler den at medregne sojafoder, tørring af korn og køernes bøvser med i sin beregning.

Der skal skabes en beregningsmodel – en baseline – som alle kan forstå og forholde sig til – fra landmand til forbruger, ellers taler vi forbi hinanden.

En brugbar beregningsmodel forudsætter dog, at den eksisterende viden og data bringes langt bedre i spil, og at der følges op på den.

"Landbruget" skal segmenteres
Og så er vi nødt til at have forskellige profiler i spil, når vi taler landbrug, præcis ligesom vi gør i andre brancher.

Tag for eksempel sundhedssektoren. Her taler vi om social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, jordemødre og fysioterapeuter og referer kun til dem alle som en helhed – sundhedsfagligt personale – når det bevidst er det, som vi mener.

Det samme er vi nødt til at gøre, når vi taler om landbrug. Det dur ikke, at vi kun taler om landbruget, som er det en homogen gruppe, for så risikerer vi, at de tiltag eller ordninger, der bliver lavet, rammer skævt.

Vi er nødt til at differentiere mellem størrelser, produkter og dyrkningsmetoder – opdelingen i økologer og minkavler er ikke tilstrækkelig.

Udnyt eksisterende data
Data udgør et vigtigt fundament, som kan sige noget om den historiske udvikling i landbruget, og det skal vi udnytte til at se på incitamentsstrukturer, og hvordan vi omdanner det til handling hos de forskellige segmenter i landbruget.

Først og fremmest skal vi evaluere indsatser, økonomien og de resultater, som har været incitamentet for ændringer i landbruget gennem de sidste ti år. Med den viden kan vi rette op på fejlene og gentage succeserne.

Hos KF Miljø har vi data fra mere end 30 støtteordninger, som er givet gennem de sidste ti år. Og det er værdifuld data, når vi skal undersøge incitamentsstrukturen i landbrugsstøtten og evaluere på, hvilke støtteordninger der resulterer i konkrete handlinger.

Startpunktet vil være at se på de mest søgte støtteordninger, hvor forskere samtidig også kan se den bedste klimaeffekt.

Ved nogle af ordningerne kan vi se, at der er 300 procent flere landmænd, der har søgt, end hvad ordningen har kunnet rumme. Her er noget, som formentlig skal gentages.

Modsat har vi også mange tiltag, som forskere har peget på, er en god ide, men hvor der fra landmandens side ikke var været interesse i at søge dem. Her skal læringen også høstes, og indsats revurderes.

Der er allerede afsat flere penge til støtteordningerne, men hvorfor ikke også gøre en målrettet indsats for at udnytte de eksisterende midler langt bedre.

Vores dataanalyser indikerer, at omkring 50 procent af de midler, der bliver givet i støtte, ikke blev anvendt trods en ihærdig indsats. Det skal vi gøre bedre.

Vi skal tage udgangspunkt i den data, som vi allerede har, så vi kan målrette indsatser og for alvor få gang i den grønne omstilling.

debat@altinget.dk