K i EU: Uden EU-rammer går cannabis-industrien op i røg

Jeg bor på Christianshavn, og derfor støder jeg naturligvis på dem: Unge fra hele verden, som – i al fald før coronakrisen – valfartede til Christiania for at købe såkaldt ’sjov tobak’.

Selv ser jeg helst den anden vej, for jeg synes ikke, det er rigtigt, at unge mennesker skal eksperimentere med euforiserende sager. Så jeg får ondt i maven af at se den potentielt spildte fremtid danse over brostenene i det, der for de fleste er almindelig og ungdommelig leg med ilden.

Men jeg ved også godt, at mange andre end de iøjnefaldende unge tager på staden for at få det, de ikke kan få andre steder for at leve med symptomer, der – uanset diagnose eller ej – trækker livskvaliteten for dem og deres familie unødvendigt ned.

Derfor er jeg også glad for, at danske læger siden 2018 som en del af en forsøgsordning har haft mulighed for at udskrive medicinsk cannabis.

Lægemiddelstyrelsen vurderer nemlig, at det kan være relevant at bruge, hvis en patient for eksempel har smerter, der er forårsaget af en sygdom. Det kan være smertefulde spasmer i forbindelse med multipel sklerose og rygmarvsskader eller kvalme efter kemoterapi.

Men faktisk gemmer den grønne plante på et endnu større potentiale.

På verdensplan viser nogle studier, at medicinsk cannabis også potentielt kan have en positiv effekt på symptomer på angst og PTSD, såsom søvn- og koncentrationsbesvær; en beskyttende effekt på visse hjertekar-funktioner, epileptiske anfald og inflammatorisk tarm-sygdom.

Der er dog en mangel på kliniske forsøg med medicinsk cannabis, og ovenstående studier anerkendes ikke i Danmark som tilstrækkelig videnskabelig dokumentation.

Økonomisk potentiale
Samtidig med at vi kan gøre hverdagen mere tålelig for mange patienter, er der i medicinsk cannabis også en stor økonomisk plante, der venter på at blive dyrket.

Alene i 2018 var Europas samlede medicinske cannabisomsætning på 286 millioner euro. Det tal forventes i 2023 at nå 7,2 mia. euro. Og inden 2025 regner man med, at det europæiske marked er større end det nordamerikanske.

I Danmark gør vi faktisk allerede en hel del for at få del i erhvervseventyret.

Ni virksomheder har under forsøgsordningen fået tilladelse til at fremstille, forarbejde og pakke cannabis. De har også tilladelse til eksport og import af cannabisudgangsprodukter, mens 43 virksomheder arbejder på at udvikle produkter. Dette tillagt massive investeringer, der er langt fra at være tjent ind endnu.

Ikke desto mindre vurderer Erhvervsministeriet, at der i den danske cannabisbranche er stor tiltro til, at Danmark kan blive førende inden for produktion af medicinsk cannabis af højeste kvalitet.

Det har givet Danmark en frontrunner-fordel. Men den kan snart vise sig at være væk, da man ikke ved, om forsøgsordningen, der udløber i 2021, bliver forlænget.

Den usikkerhed har allerede ført til tøven i investeringer og tiltrækning af nye virksomheder. Ja, faktisk har vi netop set, at en fynsk cannabisfabrik til 350 millioner kroner lukker, fordi de canadiske hovedaktører har trukket stikket.

Det vil jeg gerne beklage og jeg håber, at vi revurderer fornuften og rimeligheden i at behandle en ny, innovativ branche så nølende. Især når den ser ud til at kunne øge livskvaliteten hos mennesker, der i dag ikke hjælpes godt nok af det eksisterende medicinudbud.

Behov for EU-ramme
I dag anses det som et nationalt anliggende at regulere produktionen af medicinsk cannabis, når legalisering eller forsøgsordninger opstår. Det, mener jeg, er en forkert tilgang.

Flere danske interessenter efterspørger fælles EU-regulering, fordi de nuværende regler ses som en betydelig barriere for vækst.

Erhvervsministeriet tilslutter sig, at det vil skabe bedre betingelser for dansk eksport, hvis der finder en harmonisering af kvalitetskrav, vejledninger og monografier sted på tværs af EU.

En harmonisering af sikkerheds- og kvalitetsstandarder er ikke kun gavnligt for producenter med henblik på eksport. Det kan også være gavnligt for forbrugere, der således i højere grad vil kunne opnå klarhed om, hvad de kan forvente af et produkt.

Derfor er det også et ønske fra den europæiske cannabisbranche om bedre vejledning om og flere kliniske forsøg med medicinsk cannabis. Den manglende viden – og det faktum, at det fulde ansvar for ordineringen i Danmark placeres hos den enkelte læge – afholder potentielt sundhedspersonale fra at benytte muligheden for at udskrive det.

Derfor har jeg netop sendt et brev – medunderskrevet af 20 kollegaer – til EU’s sundhedskommissær Stealla Kyriakides.

Her opfordrer jeg hende til at etablere en fælles EU-ramme for at katalysere de indlysende fordele – for mennesker med svære sygdomsudfordringer og for eksport af sikre, højkvalitetsprodukter fra den hidtil suspekte plante, der er så meget mere end sjov tobak.

debat@altinget.dk