Oppositionen tilfreds med slagterihygiejne

HYGIEJNE: Ingen forbrugere skal udsættes for risici, når de spiser dansk svinekød, og derfor skal kontrollen af rengøringen på de danske svineslagterier være god, slog fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fast i samråd. Og nu er kontrollen tilfredsstillende, blev både S, SF og V enige om.

Der skal være rent på de danske svineslagterier - og det er der også. Det var konklusionen på et samråd med fødevareministeren i går onsdag.

Baggrunden for samrådet var nogle artikler i B.T. fra slutningen af 2008 om manglende kontrol af hygiejnen på danske svineslagterier og lukninger af flere slagterivirksomheder. Det fik fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) op af stolen, og han kaldte ministeren i samråd.

I går forklarede ministeren, at ingen danske slagterier på noget tidspunkt har været lukkede, og at problemerne i 2007 var små, og at Fødevarestyrelsen allerede har taget hånd om sagen. Det er dog især de berygtede inspektioner udført af de amerikanske myndigheder, der har voldt problemer.

Login