Økologisk Landsforening: Den gode dyrkningsjord skal ikke vige pladsen for infrastruktur eller foder

I en kamp om Danmarks arealer er det væsentligt at holde sig skarpt for øje, om vores anvendelse af jorden er bæredygtig. Anvendelsen af jorden skal opfylde nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare, som det så fint er formuleret i definitionen i Brundtlandsrapporten fra 1987.

Det er ikke bæredygtigt at prioritere en fødevareproduktion, hvor vi disponerer 80 procent af vores landbrugsareal til produktion af foder.

På verdensplan bidrager husdyrprodukter kun med 18 procent af vores kalorieindtag og 37 procent af vores proteinindtag. Den samme jord vil kunne sikre mad nok til op til ti gange så mange munde, hvis den blev dyrket med afgrøder, der kan spises direkte af mennesker.

Det er ikke bæredygtigt at opretholde en landbrugsform, der slår bestøvere og nyttedyr ihjel. Brugen af pesticider i det danske landbrug reducerer antallet af vilde dyre- og plantearter på og omkring det dyrkede areal med knap 25 procent, og populationsstørrelserne er reduceret med en tredjedel.

Eksistensgrundlaget for liv

Det er ikke bæredygtigt at drive en landbrugsproduktion, der på grund af uhensigtsmæssig udledning af næringsstoffer ikke kun lægger beslag på arealer på jorden, men også i vores hav, fjorde og åer, og som på grund af pesticider potentielt udgør en risiko for det vand, vi drikker direkte fra hanen.

Det er ikke bæredygtigt at fortsætte med at brænde fossile brændstoffer af, men heller ikke bæredygtigt at bruge god dyrkningsjord til vedvarende energianlæg, der kunne være brugt til fødevareproduktion eller for den sags skyld naturarealer. Naturarealer er afgørende både for biodiversiteten, klimaet, landbruget og vores egen livskvalitet.

Det vil ikke være bæredygtigt at opbygge en ny biobaseret økonomi baseret på det organiske kulstof uden tanke på jorden som en begrænset ressource og eksistensgrundlaget for vores og andre arters liv.

Derfor ser vi det i Økologisk Landsforening som hævet over enhver tvivl, at vi skal indrette vores landbrugssystem på en ny måde. Det er økologiens mission.

Det er bæredygtigt at have en produktion med vægten på planter til føde. Husdyrene skal indtage en positiv position, hvor de er en del af ressourcekredsløbet, bidrager til forvaltning af den trængte natur og fremmer robuste sædskifter, der kan klare sig uden pesticider, og hvor vi gøder og vedligeholder den levende jord fremfor planten.

Den dieseldrevene maskinpark skal blive fortid, mens robotter vil vinde indpas. Med dem får vi en mulighed for at reintroducere de små naturområder indlejret i agerlandet i form af småbiotoper, vandhuller, moser, enge, overdrev, heder, småskove samt tørre og våde pletter og øvrige vildt- og insektvenlige strukturer.

Det vil gavne landbruget, der opnår et mere robust dyrkningssystem, hvor flere bestøvere og flere nyttedyr vil være de vigtige samarbejdspartnere både for landbrug og natur.

Vi kan skaffe mere plads til den vilde natur ved at prioritere at producere mere føde og mindre foder. Det er imidlertid vigtigt, at vi også giver naturen plads, der hvor vi dyrker vores mad. Landbruget vil også i fremtiden, fylde relativt meget af Danmark, der med sit begrænsede areal er begunstiget af at være meget dyrkningsegnet. Det er derfor nok så vigtigt at sikre balance mellem det dyrkede og det, vi kalder agerlandsnatur.

Udbygningsstop er sund fornuft

Det er bæredygtigt at sikre, at vedvarende energianlæg integreres i og på eksisterende infrastruktur. Det er ofte den gode dyrkningsjord, der viger pladsen for industri, byer og veje.

Det kan forklares med, at udbygning finder sted omkring byerne, og de er historisk anlagt der, hvor der var landbrugsjord, der sikrede et livsgrundlag for landbosamfundene. Men det er stik mod enhver sund fornuft i vores moderne samfund at fortsætte samme vej.

Det vil være en større reform at udflytte de danske byer og frigøre den gode dyrkningsjord. Et udbygningsstop på den gode jord – herunder at få vedvarende energianlæg op på bygningernes tage og integreret i byggeri og infrastruktur – burde til gengæld være sund fornuft.

Ligeså vel er det nødvendigt og sund fornuft i kampen om jorden og konkurrencen om kulstoffet, at vi i udviklingen af den bioøkonomiske økonomi jagter flere samtidige gevinster.

Kulstoffet skal bruges flere gange, holdes i kredsløb for til sidst, efter at have været anvendt til føde, foder, medicin, materialer og energi, at blive returneret til jorden, hvor det skal opretholde en frugtbar jord, der kan sikre os sunde afgrøder og robusthed over for de klimaforandringer, vi står overfor.

Dermed kan vi vinde kampen, ikke bare om jorden, men om vores fremtid.

{{toplink}}

debat@altinget.dk