Økologer til politikere: Udvikling af økologi kræver penge til forskning

Af Kirsten Lund Jensen og Paul Holmbeck
Hhv. Økologichef hos Landbrug & Fødevarer og politisk direktør i Økologisk Landsforening

Økologisk landbrug er en vidensintensiv produktion. Og det grønne erhverv i kraftigt vækst globalt.

Som med vindmølleindustrien kræver det politisk vision og vilje at investere tilstrækkelige midler i at opbygge den nødvendige viden, der er en drivkraft for økologi.

Til gengæld er der mulighed for at høste frugterne af økologiens potentiale til gavn for både samfund, landmænd, virksomheder og forbrugere.

Vores organisationer håber derfor, at økologiforskning prioriteres højt i de aktuelle forhandlinger om forskningsreserver.

Efterspørgslen på økologi stiger
Aldrig før har der været solgt, eksporteret og efterspurgt så mange økologiske fødevarer i Danmark, og tendensen er fortsat stigende.

Salget af økologiske fødevarer udgjorde i 2017 godt 8 milliarder kroner svarende til 11,3 procent af det samlede fødevaresalg i detailhandelen – det højeste i verden. I 2016 eksporterede danske virksomheder økologiske fødevarer for 2,4 milliarder kroner; en stigning på 23 procent i forhold til året før.

Den øgede efterspørgsel betyder, at produktionen løbende skal øges, hvis Danmark skal udnytte det fulde potentiale i økologien.

I 2017 blev der omlagt godt 28.000 ha således, at knap 275.000 ha nu dyrkes økologisk, hvilket svarer til 9,2 procent af det samlede landbrugsareal – en stigning på cirka 13 procent fra 2016. Regeringens ’Vækstplan for Dansk Økologi’ lægger da også op til fortsat vækst i omlægningen de kommende år.

Frontløberne har behov for mere viden
Men hvis vi skal følge med efterspørgslen på økologiske varer, og hvis vi skal konkurrere med, at flere og flere lande udvider deres produktion af økologiske varer, er vi nødt til at få afsat midler til forskning og innovation. 

Ny viden og løsninger på dyrevelfærd, klima, biodiversitet og sundere varer, øger samtidig økologisk landbrugs værdi for samfundet, samt de økologiske varers værdi for forbrugerne, som selv er med til at drive den grønne omstilling, når de køber økologiske varer.

Bevillingerne til økologisk forskning og udvikling hos ICROFS via GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.) har været faldende siden 2013, hvor der var afsat 60 millioner kroner.

De seneste tre år har der været henholdsvis 20, 10 og 25 millioner kroner til økologiforskning, en væsentlig udsultning af området.

Det er et vigtigt signal, at det i regeringens udspil til finanslov er anført, at der kan ydes tilskud til sekretariatet for Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) ved Aarhus Universitet.

Det kræver penge at blive klogere og mere effektiv
Men det er helt afgørende, at der i forbindelse med aftale om forskningsreserven også afsættes konkrete midler til et økologisk forskningsprogram under Grønt demonstrations- og udviklingsprogram (GUDP).

Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening forslår derfor 120 millioner kroner til et treårigt program, så Danmark kan tilnærme sig tidligere års investering i økologiforskning.

Finansiering via GUDP sikrer samtidig, at midlerne udmøntes i samarbejde med ICROFS, der har en solid track-record i at sikre en effektiv koordinering og kvalitet i økologiforskning på tværs af Danmarks mange forskningsinstitutioner og via internationalt samarbejde.

Vores organisationer sætter meget stor pris på den økologifaglighed, praksisnærhed og involvering af ’brugerne’, dvs. de økologiske landmænd og virksomheder, i udformning af det økologiske forskningsprogram.

Også de erfaringer, håber vi, bliver husket i de aktuelle forhandlinger om forskningsreserver, for vi får mere værdi, og mere økologi, via en ICROFS-løsning.

Forskning udvikler økologi og værdi
Forskning understøtter samtidig markedet som drivkraft for økologi, når forbrugerne oplever, at økologi udvikler sig løbende på områder som dyrevelfærd, klima, miljø og lavt medicinforbrug.  Økologisk landbrug er fortsat en ung produktion, der ikke er i mål med sine høje ambitioner og principper på de områder.

Der skal forskning til for at tilvejebringe viden, dokumentation og nye løsninger, der kan hæve niveauet for både bæredygtighed, husdyrsundhed og produktkvalitet, samtidig med at udbytter, produktivitet og økonomi styrkes i økologisk landbrug.

Vi har behov for mere viden om anvendelse af recirkulerede næringsstoffer og bæredygtige proteinkilder, forbedret klimaaftryk, miljørigtige staldsystemer til udegående dyr, nye plantesorter og dyreracer, optimal husdyrsundhed og meget mere.

Økonomi til forskning er afgørende for føreposition
En af de vigtigste årsager til dansk økologis succes er, at den økologiske sektor er så innovativ. Globalt set har Danmark været førende inden for økologiforskning, og forskere har været gode til at samarbejde med vores landmænd og rådgivere, som skal bruge forskningsresultaterne i hverdagen.

Det samspil – bakket op af politiske investeringer – har bragt praktisk her-og-nu viden, og visionære løsninger, der rykker længere ud i fremtiden, og som har udviklet en dynamisk økologisektor og medvirket til, at Danmark er verdens førende økologiland i dag. 

Hvis den danske økologi skal bevare sin førerposition, imødekomme fremtidens forbrugerkrav og bevare en tårnhøj troværdighed, har vi behov for bevillinger til at videreføre en målrettet forskning, der udvikler økologi.

Det er netop i disse uger, at forskningsforhandlere har mulighed for at sikre den vigtige forskningsindsats, og de målbare gevinster, det sikrer for miljøet, dyrevelfærd, landbruget og grøn vækst.

debat@altinget.dk