Ny sundheds- og forbrugerkommissær på vej

NOTE: EU skal have ny sundheds- og forbrugerkommissær. Markos Kyprianou skal være ny cypriotisk udenrigsminister.

Det cypriotiske præsidentvalg i sidste uge kan nu få betydning for den europæiske sundheds- og forbrugerpolitik.

Den hidtidige sundheds- og forbrugerkommissær Markos Kyprianou skal nemlig være udenrigsminister i den nye cypriotiske regering, som skal udnævnes af den nyvalgte præsident.

Som erstatning for Kyprianou har Cypern nomineret Androulla Vasiliou, som nu skal godkendes af Europa-Parlamentet, inden hun kan endeligt udpeges af EU's Ministerråd.

Login