Ny lov om beboelsespligt får skarp kritik

NYHED: Fødevareministeren vil forandre bopælspligt til beboelsespligt. For slapt, siger både EL og DF.

Det bliver snart ikke længere nødvendigt for ejerne af landbrugsejendomme også fysisk at bo på stedet.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) fremsætter nemlig i dag et lovforslag, der skal bringe loven om landbrugsejendomme i overensstemmelse med en dom fra EF-domstolen i januar, der erklærede den hidtidige danske bopælspligt for ulovlig.

Ifølge lovforslaget skal bopælspligten således erstattes af en såkaldt beboelsespligt, således at ejeren af en ejendom på landet ikke selv behøver at bo der men blot skal sikre, at boligen ikke står tom - f.eks. ved at udleje den. Dermed håber regeringen at komme overens med EU-retten, samtidig med at de danske landområder ikke affolkes fuldstændigt.

Login