Ny bær-forening skal kæmpe mod Øst

NYHED: En ny forening for danske virksomheder vil dæmme op for presset fra Østeuropa.

Danskerne skal vænnes til at købe danske solbær og kirsebær igen - og holde sig fra de nye konkurrenter fra Østeuropa.

Den danske bærbranche har i længere tid været i skarp konkurrence med bærrene østfra, og for at dæmme op for problemet har en række virksomheder nu stiftet foreningen Danish Berry Board, skriver Landbrugsraadets blad FoodCulture.

"Formålet med foreningen er at øge fokus på de danske bær og brugen af dem. Vi vil sikre en værdiforøgelse på bærrene, så den danske bærbranche kan overleve presset fra øst," siger chefkonsulent i Landbrugsraadet Hans Bach-Lauritsen til bladet.

Login