Nordisk genbank: Der er behov for strategi for bevarelse af oprindelige husdyrracer

Af Mervi Honkatukia
Sektionsleder, NordGen Farm Animals

I de nordiske lande er der omkring 140 forskellige oprindelige husdyrracer. Disse dyr har tilpasset sig vores klima og vores livsstil i hundreder af år og er en vigtig del af vores kulturarv og biodiversitet.

Ny forskning viser, at de har et stort potentiale for at øge vores sundhed, økosystemer og give nye fødevaremuligheder. Så hvorfor klassificeres så mange af racerne som truede eller endda tæt på udryddelse?

Bør vi ikke i de nordiske lande være i stand til at høste fordelene ved denne win-win-situation. Hvorfor ikke intensivere bestræbelserne på at redde de oprindelige racer, før det er for sent?

Sundhedsfremmende virkning
En nyligt offentliggjort videnskabelig artikel viser, at oligosaccharider i mælk fra mange oprindelige kvægracer har stort potentiale brugt til produktion af sundhedsfremmende fødevarekomponenter, som for eksempel kan øge immunforsvaret og forhindre udvikling af kostbaseret fedme. 

Faktisk viste vestlig finnkvæg dobbelt så stort indhold af de vigtige oligosaccharider som kommercielle racer. Tidligere undersøgelser har også vist, at mælk fra nogle af de oprindelige kvægracer er blandt de bedste i verden til osteproduktion.

Det er også kendt, at oprindelige racer sammenlignet med kommercielle har forskellige græsningsmønstre og er perfekte til økosystemtjenester og naturlig græsning i områder, der ikke kan bruges til landbrug. Deres kød har også kvaliteter, der er højt værdsat af fine restauranter. Og selvom kommercielle racer giver højere udbytter, kræver de også mere input i form af ofte importerede foderblandinger.

Skal gøres mere for at sikre racerne
Så hvorfor er de nordiske lande, på trods af al denne viden og den tilsyneladende tilbagegang af biodiversitet i hele verden, tøvende med at træffe foranstaltninger til at beskytte og udnytte de genetiske ressourcer i vores oprindelige husdyrracer, når de har et så stort potentiale, hvis de blot får muligheden?

Flere nordiske lande yder et lille økonomisk bidrag til landmænd, der holder disse racer. Det er et skridt i den rigtige retning, men der skal gøres mere for at sikre racerne til fremtiden.

De fleste nordiske husdyr holdes under privat ejerskab, mens det er regeringerne, der er ansvarlige for at udarbejde nationale strategier og støtteforanstaltninger til bevarelse af truede racer.

Det komplicerer bestræbelserne på at have stærke og ambitiøse bevarings- og forvaltningsstrategier for truede racer og virkelig bringe disse dyr i brug. Lad os vende det om. Har vi virkelig råd til ikke at have en sammenhængende og ambitiøs strategi for at bevare de oprindelige husdyrracer?

Kan vi fortsætte med at sætte vores lid til at entusiaster redder racerne? Eller er det nu tid til at handle og finde ressourcer til at skabe bæredygtige løsninger til husdyrracer, der stadig kan reddes. Hvorfor ikke gøre det i samarbejde med national støtte, private virksomheder, forskere og iværksættere?

Hvad venter vi på?
En stærk national bevaringsplan kunne meget vel omfatte forbedring af forvaltningen af husdyrgenetiske ressourcer og samtidig udnytte potentialet i at få produkter og tjenester, som disse husdyr leverer. Hvorfor ikke lære af det meget vellykkede samarbejde om de nordiske offentlig-private partnerskaber for planteforædling.

Et offentligt-privat partnerskab om dyregenetiske ressourcer kunne etableres for at samarbejde om at bringe bevaringsplaner og forskningsresultater i spil på det kommercielle marked for at fremme en bæredygtig anvendelse af de oprindelige racer.

Et andet forslag er at etablere en fælles fysisk nordisk genbank til kryo-opbevaring af dyregenetiske ressourcer som et vigtigt supplement til bevarelsen af levende populationer. 

Vi er nødt til at handle nu.Vi har brug for ambitiøse strategier for at bevare og facilitere brugen af oprindelige husdyrracer. De nordiske oprindelige husdyrracer kan bidrage med biodiversitet samt nye forretnings- og sundhedsmæssige muligheder. Så hvad venter vi på? 

debat@altinget.dk