Ministeriet oplyser skam om økologisk støtte

Kun 752.970 kr. ud af en pulje på 10 mio. kr. er hidtil delt ud til omlægning til økologisk bespisning. Fødevareministeren skriver i et svar til Fødevareudvalget, at der er gjort meget for at oplyse om ordningen.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) oplyser i et svar til Folketingets Fødevareudvalg, at der er modtaget i alt 10 ansøgninger, hvor der samlet er søgt om tilskud på 5,5 mio. kr.

Direktoratet for FødevareErhverv, der står for uddelingen af pengene under ordningen 'Grønne Indkøb', oplyser, at man forventer at uddele yderligere ca. 2,5 mio. kr. i den nærmeste fremtid.

Direktoratet vil snarest tage kontakt til Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen for at øge opmærksomheden om ordningen.

Login