Minister efter jordfordelings-aftale: "Vi skal selvfølgelig videre end det her"

BYT: En bred aftale sender 150 millioner kroner til jordfordeling, og fødevareminister Mogens Jensen (S) lover meget mere i fremtiden. Men modellen er ikke optimal, advarer KL.

Med en spritny aftale kunne fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag formiddag sparke gang i jordfordeling, der skal gavne både klimaet, vandmiljøet og naturen.

”Vi er klar med et stort pilotprojekt, der fordeler 150 millioner kroner. Og forhåbentlig 6.800 hektar landbrugsjord til jordfordeling, der vil gavne ny natur og give friluftsoplevelser. Og så skal vi have reduceret CO2-udledningen i Danmark,” siger han.

Aftalen er en udløber fra VLAK-regeringens tørkepakke fra 2018, der blev støttet af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Dengang enedes man om at bruge 150 millioner kroner på at sætte gang i multifunktionel jordfordeling. Men den konkrete model er først nu præsenteret.

Login