Mejeriforeningen: Klimaneutralitet kræver samarbejde fra jord til bord
DEBAT: Det er svært at nå målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at vi skal producere mad til en voksende befolkning. Men der er mange gode initiativer i mejerisektoren, og det gør os optimistiske, skriver Jørgen Hald Christensen.
Af Jørgen Hald Christensen
Direktør i Mejeriforeningen
Det er ikke en nyhed, at klimaet forandrer sig, og at der skal handles nu. Og for os i mejerisektoren er det heller ikke en nyhed, at vi skal bidrage til at løse de udfordringer. For enhver produktion har indvirkning på omgivelserne. Også produktionen af mælk og mejeriprodukter.
En undersøgelse, som vi har fået lavet i Mejeriforeningen, viser da også, at en stor del af danskerne godt ved, at der bliver gjort meget for at reducere påvirkningerne i mejerisektoren, og at mange også ser mejerisektoren som vigtig i forhold til at skabe en mere bæredygtig fremtid
Det vækker selvfølgelig glæde – men vi er også ydmyge omkring det, for vi ved godt, at der skal sættes ind på mange områder, hvis vi skal i mål. Men vi er ret optimistiske om, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre.
Koden er ikke knækket
Dermed ikke sagt, at udfordringerne kan løses bare sådan, nu og her. Det er udfordringerne simpelthen for massive til. Og vi mangler stadig at knække koden til, hvordan vi lykkes med at minimere vores påvirkning, samtidig med at vi skal producere mad til en voksende befolkning.
I sidste uge samlede vi derfor i Mejeriforeningen politikere, forskere, virksomheder og organisationer til en fælles konference på Christiansborg. Vores mål med det hele var at blive klogere på, hvilke initiativer og partnerskaber der skal til for at nå vores ambition om at være klimaneutrale i 2050.
Og der er brug for at gøre noget, som klimaeksperten Jesper Theilgaard også slog fast på konferencen. Men det stod også ret klart frem, at der altså allerede sker virkelig meget i sektoren, som kan bringe os frem mod vores mål.
Fremtiden ser lys ud
Der forskes blandt andet i, om udvinding af protein fra græs kan bidrage til den grønne omstilling. Om det er muligt at reducere metanudledningen fra køer med nye fodringsstrategier, nye typer af foder og udvælgelse af køer med de mest klimavenlige gener. Om en detailkæde som Coop rent faktisk kan påvirke forbrugerne til at handle anderledes og tænke mere på klimaet, når de putter varer ned i indkøbskurven. Og hvad der skal til for at få forbrugerne til at smide mindre mad ud og tænke sundhed og bæredygtighed sammen.
Der er mange gode takter og mange gode initiativer i gang, som til sammen rykker os et godt stykke videre mod vores klimaneutrale ambition. Og det får os til at tænke, at fremtiden ser lys ud, når forskere, ngo’er og virksomheder, som ikke normalt arbejder sammen, går i dialog med hinanden og sender hinanden anerkendende nik.
Så er vi altså kommet et godt stykke vej. Men det skal der også til. For vi er helt sikre på, at klimaudfordringerne kun kan løses, hvis vi arbejder sammen, og alle sammen – fra hvert vores sted i værdikæden – forsøger at gøre en forskel med de muligheder, vi nu har.
L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes
Landbrugsstyrelsen: Sådan undgår vi at falde i administratorgryden
