Liberalt landbrug - simbelthen



Det glæder mig, at venstrebonden Niels Busk siger, at han fremover vil støtte en liberal landbrugspolitik. Men al begyndelse er svær. Gamle vaner hænger fast. Det er nok derfor, han bruger det meste af sit indlæg 4/5 til alle mulige forbehold. Som Venstre har for vane, når man skal forklare sin støtte til verdens største og mest skadelige planøkonomi: EU's landbrugspolitik.

Derfor: Nej, Niels Busk. Tingene er simple nok. Dumping med statsstøtte er ødelæggende for mange ulande - uanset hvilken betegnelse man dækker sig ind under.

EU står for cirka 95 procent af dumpingstøtten ('eksportrestitutioner'), så det er naturligt, at WTO's forslag om at udfase de rige landes dumping især er vendt mod EU. Men det er rigtigt, at USA's eksportkreditter også skader ulandene. Bare meget mindre, fordi denne form for dumping kun udgør beskedne cirka 2 procent af den rige verdens samlede støtte til dumping af landbrugsvarer (når man omregner til støtteværdi). USA misbruger herudover nødhjælp som en slags prisstøtte og dermed til dumping; men det kan ikke ændre på, at EU er hovedskurken. Det er under al kritik, at EU bruger USA's forseelser på dette område til at holde fast i sin egen dumpingstøtte til sukker, mælk mv.

Login