L&F om arbejdsulykker: Ansvaret ligger i sidste ende hos landmændene selv

DEBAT: Ansvaret for de mange arbejdsulykker i landbruget ligger i sidste ende kun ét sted: hos landmændene selv, skriver Lone Andersen. Fremtidens landmand skal have sikkerhed ind med den faglige modermælk.

Af Lone Andersen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Landbruget har alle ingredienserne til at være et farligt erhverv.

Store maskiner, tunge dyr og sæsoner med lange dage, hvor det er afgørende vigtigt at blive færdig med markarbejdet, inden vejret slår om.

At landbrugene, samtidig med at være en arbejdsplads, også er et hjem, betyder, at paraderne i forhold til sikkerheden nogle gange ikke er helt så høje, som de bør være. Der kan nemt snige sig dårlige vaner ind, hvis der ikke er konstant fokus på at udføre opgaverne på den fagligt rigtige og sikre måde.

Dertil kommer, at landbrugene er meget langt fra at være standardiserede. De er tværtimod vidt forskellige med hensyn til bygninger, maskiner og udstyr.

Det betyder, at det, der er godt og rigtigt på den ene bedrift, ikke nødvendigvis er det mest hensigtsmæssige et andet sted.

Kulturforandring hos landmændene
De faktorer kan vi desværre også aflæse i uheldsstatistikkerne. Landmænd og medarbejdere ligger relativt højt. Ansvaret for det ligger i sidste ende kun ét sted, nemlig hos landmændene selv.  

Vi skal som erhverv insistere på, at vi vil gøre det bedre.

Det forsøger vi i disse år at realisere gennem at skabe en kulturforandring hos landmændene.

Sikkerhed og godt arbejdsmiljø skal i højere grad altid ligge i baghovedet hos landmændene. Både når de planlægger arbejdet, og når de instruerer og leder medarbejderne.

En stor del af kulturforandringen skal komme via uddannelse og bevidstgørelse om arbejdsmiljøet og sikkerhedens betydning, og den skal omfatte alle i landbrugserhvervet, fra yngste elev til ældste selvstændig.

De unge leder udviklingen
Ude på landbrugsskolerne har næste generations landmænd allerede mere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø, end det tidligere har været tilfældet.

Den udvikling skal vi styrke yderligere, og vi arbejder blandt andet sammen med vores videnscenter, SEGES, om løbende at udvikle nye redskaber og måder at undervise i sikkerhed på.

Når fremtidens landmænd så at sige får fokus på sikkerhed ind med den faglige modermælk, så vil det helt automatisk smitte af på de bedrifter, hvor de kommer ud at arbejde eller måske bliver ejere af.

Det vil blive langt mere almindeligt, at arbejdsmiljø og sikkerhed er faste punkter på dagsordenen, når man mødes og fordeler dagens opgaver eller holder mere formelle personalemøder.

Sikkerhed giver sorte tal på bundlinjen
Det er dog ikke bare rigtigt og nødvendigt at prioritere sikkerheden, det er faktisk også en god forretning.

Det er min klare fornemmelse, at de bedrifter, der tager opgaven alvorligt, har et forspring, når det gælder om at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere. 

At have dygtige, rutinerede og loyale medarbejdere, som kender arbejdsgangene på bedriften, er et stort aktiv, som i høj grad også kan aflæses på bundlinjen.

Den fortælling breder vi også ud til landmændene i kampen for at gøre erhvervet mere sikkert.

Forrige artikel Fiskeriforening: Fiskeriet er ikke årsag til den dårlige tilstand for østtorsken Fiskeriforening: Fiskeriet er ikke årsag til den dårlige tilstand for østtorsken Næste artikel GLS-A: Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for sikkerheden i landbruget GLS-A: Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for sikkerheden i landbruget