L&F: Fokuserede forskningsmidler må ikke gå ud over andre grønne indsatser
DEBAT: Der lægges op til strammere styring af grønne forskningsmidler. Men fokusering af midler et sted, må ikke ske på bekostning af andre bæredygtighedsdagsordner, mener Landbrug & Fødevarer.
Af Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer
Uddannelses- og forskningsministeren giver i et interview i Information 3. september udtryk for ønsker om en strammere politisk styring med de offentlige grønne forskningsmidler.
Under de rette forudsætninger kan det være en god idé, fordi der er et behov for, at vi får brugt de begrænsede midler rigtigt.
Vi skal huske overblikket
Første forudsætning er, at forskningsbehov og projektansøgninger bedømmes ligeværdigt efter kvalitet, relevans og effekt.
Det har vi i det danske forskningssystem en god tradition for.
Forskningen skal naturligvis være af høj kvalitet, projekttemaerne skal være relevante i en sammenhæng med grøn omstilling, og den potentielle effekt for samfund og erhverv skal være markant.
Der skal selvfølgelig være plads til risikovillighed, men vi skal undgå for mange vildskud.
Den anden forudsætning er, at vi ikke får suboptimeret ved at løse ét problem ét sted for blot at skabe nye problemer andre steder.
Landbrugsområdet er et af de områder, hvor der er brug for at holde tungen lige i munden og have det store overblik, når der prioriteres projekter.
Landbrugs- og fødevareområdet kan, skal og vil bidrage til at opfylde Danmarks klimamålsætninger. Landbrug & Fødevarer har selv sat sig en meget ambitiøs målsætning om at være klimaneutral i 2050.
Men det må ikke ske på bekostning af andre bæredygtighedsdagsordener såsom biodiversitet, vand- og luftmiljø og dyrevelfærd.
Et kompliceret område
Vi har brug for noget så komplekst som optimering af hele produktionssystemer med mange forskellige interessenter, både kommercielle og samfundsmæssige.
Ofte er det kompliceret at finde den direkte business case og dermed incitamenterne til en økonomisk bæredygtig forandring.
I nogle tilfælde skal der opbygges helt nye værdikæder og tilhørende ny lovgivning, som det for eksempel har været tilfældet med introduktion af insektbaserede foder- og fødevarer.
En af løsningerne på de mere komplekse udfordringer vil være prioritering af partnerskaber eller forskningsplatforme, som angriber en udfordring ud fra et systemperspektiv.
Og ikke kun ud fra en søgen efter en teknologisk løsning, men hele vejen rundt omkring incitamenter, forbrugeropfattelser, lovgivning og kontrol, management, miljø, natur osv.
Forskningsfriheden skal ikke kompromitteres
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fastslår i sin rapport til regeringen, at ”det er bydende nødvendigt at etablere et antal større, flerårige og udfordringsdrevne forskningspartnerskaber (grundforskning, strategisk forskning, udvikling og demonstration), som sikrer tværfaglighed og myndighedsinddragelse og dermed nedbryder søjletænkning”.
Klimapartnerskabet kommer med 11 konkrete forslag til partnerskaber, men der er naturligvis og desværre ikke forskningsmidler til at sætte alle i gang på samme tid.
Men der er et godt grundlag til at indkalde forslag fra universiteter og GTS-institutter, hvorefter bedømmelserne kan gå i gang efter de gængse vurderingskriterier og uden at kompromittere forskningsfriheden.
Fiskere om finansloven: Vi har mere end nogensinde brug for en håndsrækning
Den Grønne Studenterbevægelse: Finansloven skal sikre et generationsskifte i landbruget
