Landbrugsstøtte: V på slingrekurs

NYHED: Regeringen vil alligevel ikke arbejde for at genindføre muligheden for frivillig modulation af landbrugsstøtten.

Der bliver ingen muligheder for frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte i fremtiden, hvis det står til fødevareminister Hans Christian Schmidt (V).

Selv om fødevareministeren i sidste uge i Europa-udvalget efter oppositionens opfattelse lovede fortsat at arbejde for, at muligheden for frivillig modulation genindføres i forbindelse med landbrugsstøttens "sundhedstjek" i 2008 og 2009, afviser ministeren over for Altinget | Fødevarer i dag, at det kommer til at ske med regeringens og Venstres støtte.

"Jeg vil selvfølgelig ikke arbejde for en frivillig modulation, når vi samtidig har sagt, at vi ikke ønsker at gøre brug af det. Det er ikke en blomst, der har groet i vores have," siger Hans Christian Schmidt.

Login