Landbrugsministeren ryger ud af magtfuldt udvalg inden forhandlinger om CO2-afgift

Landbrugsminister Jakob Jensen er fortid i Økonomiudvalget som resultat af den nye ministerrokade. Det sker forud for forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget. Jakob Ellemann-Jensen er ny mand i Ø-udvalget, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen beholder sin plads i udvalget på trods af rokaden. 

Jakob Ellemann-Jensens (V) exit fra Forsvarsministeriet og indrykning til Økonomiministeriet får konsekvenser for Jakob Jensen (V), der er minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. 

Han træder nemlig ud af regeringens magtfulde økonomiudvalg som følge af rokaden. 

Rokaden betyder, at den nyudnævnte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der inden rokaden havde sæde i udvalget i kraft af sin position som økonomiminister, træder ind i Økonomiudvalget på bekostning af Jakob Jensen.

Forsvarsministeren havde ikke plads i Økonomiudvalget forud for rokaden.  

Det fremgår af den opdaterede liste over medlemmerne af regeringens centrale udvalg, som Statsministeriet har offentliggjort. 

Landbrugsministerens exit fra økonomiudvalget falder på et vigtigt tidspunkt forud for regeringens behandling af CO2-afgifter på landbruget. 

I Økonomiudvalget, der behandler sager vedrørende regeringens økonomiske politik, sidder nu: 

  • Finansminister Nicolai Wammen (S), der også er udvalgets formand. 
  • Økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der er ny mand i udvalget. 
  • Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
  • Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
  • Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
  • Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
  • Ældreminister Mette Kierkgaard (M).{{toplink}}
Forrige artikel Alternativet vælger ny politisk ordfører og gruppeforperson Alternativet vælger ny politisk ordfører og gruppeforperson Næste artikel Tidligere særlig rådgiver bliver EP-kandidat for Venstre Tidligere særlig rådgiver bliver EP-kandidat for Venstre