Landbrug & Fødevarer: Vi skal rette det fødevarepolitiske fokus mod EU
Danmark går forrest med dyrevelfærden på en række områder. Vi skal derfor huske det globale udsyn, så løsningerne kan sprede sig til resten af EU, skriver Per Olsen.
EU-Kommissionen har sat gang i en omfattende revision af de eksisterende regler for dyrevelfærd i EU, og det er forventningen, at EU-Kommissionen allerede ved udgangen af 2023 vil fremlægge forslag til nye regler på området.
Landbrug & Fødevarer hilser revisionen velkommen, da den viser, at der er kommet ny viden på en række områder, og at der er behov for langt klarere regler for at sikre en ensartet implementering på tværs af lande. Vores nye fødevareminister kan derfor gøre en stor indsats for dyrevelfærden i hele EU ved at arbejde for et generelt løft af dyrevelfærden i EU.
Det er forventningen, at EU-Kommissionen vil sætte fokus på dyrenes muligheder for at bevæge sig frit. Også her hilser vi et EU-forslag om løsdrift for malkekøer, løse søer i farestalden og stop for burægsproduktion, efter en overgangsperiode, velkomment. Det er områder, hvor vi allerede er langt i Danmark, og hvor vi gerne ser vores europæiske kollegaer bliver løftet op på dansk niveau.
Ambitiøse målsætninger på eget initiativ
Den samlede grisesektor fremlagde sidste år en vision for fremtidens griseproduktion, hvor dyrevelfærd spiller en central rolle.
Heri anbefales det blandt andet, at der fra 1. januar 2023 kun bygges nye stalde, hvor søerne er løsgående hele livet, ligesom visionen indeholder en meget ambitiøs målsætning om at fordoble antallet af danske grise med krølle på halen hvert år i tre år, så vi senest i 2028 har fire millioner danske grise med krølle på halen.
Det skal ske gennem en national omfordelingsmodel, hvor der gives incitamenter til de producenter, der producerer med krølle på halen.
Og for malkekvæg skal de sidste bindestalde være udfaset i 2027, og dermed holdes alle danske malkekvæg i løsdriftsstalde. Tilsvarende har de danske mælkeproducenter på eget initiativ sat en stopper for aflivning af kalve, og aldrig før er så mange kalve vokset op og slagtet i Danmark.
For Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at nye regler for dyrevelfærd i EU er videnskabeligt funderet, og at de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af nye regler bliver grundigt belyst. Da ændringerne får konsekvenser for miljøgodkendelser, byggetilladelser og finansieringsgrundlag, ligesom det påvirker strukturudviklingen.
Derudover er det vigtigt, at man fastholder det globale udsyn. I Danmark bidrager vi til udvikling af den globale fødevareproduktion, og vi er førende indenfor udviklingen af staldsystemer, fodring, sundhed, dyrevelfærd og genetik.
Nye regler må ikke stå i vejen
Det er løsninger, som vi skal bringe med ind i resten af Europa og være med til at skabe potentialet for, at Europa bliver den globale standard for, hvordan vi producerer bæredygtige fødevarer i verdensklasse.
Det er derfor afgørende, at nye regler ikke sætter vores konkurrencedygtighed i Europa over styr og fører til en situation, hvor produktionen af animalske fødevarer og vigtige arbejdspladser i landdistrikterne flytter til lande uden for EU.
Vi ser derfor frem til at niveauet for dyrevelfærd løftes helt generelt i EU. Og at der gøres en stor indsats for at sikre en mere ensartet og harmoniseret implementering af nye regler, så vi sikrer et højt niveau af dyrevelfærd i hele EU og en fair konkurrence på det indre marked.
{{toplink}}
Innovationscenter for Økologisk Landbrug: Tænk CO2-afgifter i helheder for at sikre klimainnovation i landbruget
Forsker: Dyreetik handler om dyrenes egne oplevelser – ikke om, hvad mennesker synes
