L&F lancerer klimaplan: Vi kan nå vores klimamål uden en ensartet CO2-afgift

En høj, ensartet CO2-afgift på landbruget vil forringe konkurrenceevnen og sende arbejdspladser ud af landet. Til gengæld kan innovation, forskning og teknologi vise vejen til landbrugets klimamål, skriver Landbrug & Fødevarers formand og administrerende direktør, der onsdag præsenterer en ny klimaplan.

'Dyrk mulighederne.'

Sådan har vi valgt at kalde landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030. Planen, som vi lancerer i dag, viser, at der findes en farbar grøn udviklingsvej for landbruget, og den konkretiserer de næste store skridt på vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv.

I Danmark har vi en stærk og stolt tradition for at producere fødevarer af høj kvalitet til både hjemmemarkedet og udlandet. Vi skaber tusindvis af danske arbejdspladser og eksporterer for milliarder. Vores restprodukter er vigtige råstoffer til produktionen af grøn energi, og vi skaber balance mellem by og land.

Men fødevareproduktionen har også et klimaaftryk, og det er vi fast besluttede på at gøre endnu mere ved.

Innovation, forskning og teknologi er løsningen
Det er politikerne også, og det udmønter sig helt konkret i landbrugsaftalen fra 2021, hvor et bredt politisk flertal har sat det mål, at landbruget frem til 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990 – altså 7,4 millioner ton CO2e.

{{toplink}}

Det er et ambitiøst mål, men det er ikke urealistisk. Det helt store spørgsmål er bare, hvordan vi når målet. Hvilken vej skal vi gå? Én vej er en høj, ensartet CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Den vej tror vi ikke på.

Sådan en afgift vil forringe konkurrenceevnen og sende arbejdspladser ud af landet. Den vil betyde, at du som forbruger risikerer at gå forgæves i supermarkedet, hvis du gerne vil have danskproducerede fødevarer, fordi den vil hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd og virksomheder.

Den gode nyhed er, at der er en anden vej til at nå de ambitiøse klimamål: Nemlig gennem innovation, forskning og teknologi. Og virkemidlerne kender vi allerede: Pyrolyse som binder CO2 i jorden, fodermidler, der kan sænke koens metanudslip markant, gylle, der omdannes til energi, ny staldteknologi, genetik, nye proteiner og mange, mange andre.

I vores plan viser vi, at vi kan levere mellem 6,7-9,3 mio. tons CO2e i 2030. Dermed kan vi nå det bindende reduktionsmål i landbrugsaftalen. Klimavirkemidlerne i dansk landbrug er ikke fugle på taget. Teknologierne er her.

Effektiviteten skal stige
I 2050 vil vi være ni milliarder mennesker på Jorden. Det lægger pres på planetens ressourcer, og det kalder på at gøre tingene anderledes. En stadig mere klimaeffektiv fødevareproduktion er nødvendig for både at levere på stigende efterspørgsel og nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Derfor skal vi i fremtiden bidrage til, at effektiviteten i produktionen stiger inden for både animalske og plantebaserede fødevarer. At fremtidssikre en konkurrencedygtig landbrugsdrift, samtidig med vi lever op til klimamålene – det er den store udfordring for hele erhvervet og for hver enkelt landmand.

Men selvom det er svært, er det ikke umuligt. For vi dyrker ikke kun jorden, men også fremtidens klimaløsninger. At lukke dansk landbrug afblæser ikke klimakrisen. Men at inspirere verden med grønne løsninger kan være med til det.

Find planen her.

{{toplink}}

Forrige artikel Naturformidler fra Den Dyriske Time: Økosystemerne i havet går i stykker, hvis vi fortsat fisker uden omtanke Naturformidler fra Den Dyriske Time: Økosystemerne i havet går i stykker, hvis vi fortsat fisker uden omtanke Næste artikel Lektor om landbrugspakken: Man må håbe, nogen fik noget ud af den, for den var en skandale for vandmiljøet Lektor om landbrugspakken: Man må håbe, nogen fik noget ud af den, for den var en skandale for vandmiljøet